Rikke Øxner:
Formand for Aarhus Festuge

Af Gitte Helle Jensen, 17/11/2015

Gitte Jensen: Rikke, tak fordi vi måtte komme.

Rikke Øxner: Tak fordi i havde lyst.

Rikke Øxner

GJ: Hvordan har du det med dit nye job som festuge direktør?

RØ: Jamen, jeg har det jo rigtig godt, fordi det hele er så nyt og spændende, og fordi at festugen er jo en begivenhed man har kendt til hele mit liv selv om jeg ikke har boet her, det er jo en af de ting som Aarhus er kendt for og som virkelig kommer ud i landet, og fordi der sker så mange spændende ting i festugen, og fordi Aarhus er så spændende en by, der sker rigtig meget og med den nye havnefront og op til kultur hovedstaden 2017, og så er det også en måde at arbejde på som jeg har prøvet på Roskilde festivalen, i 25 år hvor man arbejder forud for en årlig begivenhed. Og så begynder man helt forfra og måden man arbejder på en stor begivenhed til publikum, det synes jeg er rigtig spændende.

GJ: Hvorfor sagde du ja til det?

RØ: Lidt af de her årsager som jeg lige nævnte, og så havde jeg jo da jeg var stoppet på Roskilde festivalen så tænkte jeg at nu skulle jeg lave noget andet, jeg har ikke haft andet arbejde, så tænkte jeg at jeg skule prøve en helt anden verden, jeg tænkte jeg skulle ikke lave noget der mindede om en festival igen, så kom jeg til at læse om jobbet og der kom mange gode ting om det på flere steder og jo mere jeg læste desto mere synes jeg det lyd spændende, det her har jeg også lyst til at lave, det her har jeg prøvet før, til sidst gik jeg og kredsede om det til vi nærmede os deadline for at søge jobbet, og så søgte jeg det og det ville være en hel usandsynlig stor chansen vis jeg prøvede at komme med i feltet.

GJ: Nu nævner du selv Roskilde festivalen, er det noget du vil prøve at tage med dig over når du planlægger festugen?

RØ: Jeg vil sige at det jeg lavede i Roskilde i starten var at booke musik, altså det indhold som publikum køber billetter til og det var primær musik jeg beskæftigede mig med og jeg har også lavet lidt andre ting, men primært fokus var musikken, den ene del var jo at arbejde med indholdet hver år, den anden del var at arbejde med de frivillige og andre folk og på den måde har jeg i flere år arbejdet med en meget broget arbejder skare som er sindssyg givende så der har jeg i hvert fald noget med mig, som jeg virkelig glæder mig når vi nu går i gang.

GJ: Vores tidligere borgmester Nicolai Wammen, var meget opsat på at der var noget for alle mennesker, og det er ham vi faktisk kan takke for at vi har handicap dagen, vi håber at vi kan have den i mange år, er det noget du vil satse på? Da vi føler lidt at Folmer han var på vej til at lukke os ned.

RØ: Jeg synes at så længe man har noget interessant at byde ind med, så er det lige gyldig om man er mand eller kvinde eller handicappet eller ikke handicappet, eller man er fra Danmark eller ens forældre er flygtet for mange år siden. Så længe man har noget interessant at byde ind med som kan samle folk, og skabe nogle gode oplevelser, men der er også diskussioner om hvor mange kvindelige artister der skal være osv. Man vælger det der er interessant for publikum, og derfor skal man jo sørge for at der er noget at byde ind med så det ikke er sådan, at nu giver man bare nogle lov fordi man synes at de skal jo også have en chance, det skal være nogle der kan lave noget særligt og som har energi, og det har i jo bevis at det kan i jo, jeg synes det er meget vigtigt at vi rummer meget, men synes også at det er vigtigt, at man har fokus på, at det man skal komme med skal være interessant.

GJ: Aarhus skal være kultur hovedstad i 2017, skal du være med til at arrangere noget der også?

RØ: Jeg tror ikke der er mange i Aarhus og regionen der ikke kommer til at være med i et eller andet, og man kan sige at en kulturby som varer et helt år laver jo næsten det samme som en festuge, som man gør på ti dage, det kan være forskellige skalaer og kan nærme os helt over til vestkysten, men det er helt oplagt, at vi laver ting sammen og alt det fokus der bliver, og en kulturby skulle jo også rigtig gerne bringe folk der kommer langvejs fra, så jeg håber at vi får et rigtigt godt samarbejde så det er alle tiders chance for regionen at få løftet der skulle gerne være en arv bagefter der skulle gerne være noget som vi videre bringer noget som har givet mening at bruge så mange penge og bruge så meget energi, og forhåbninger i gang hos folk, og vi vil rigtig gerne være med til nogle af de her ting, det vil vi rigtig gerne.

GJ: Kan du løfte lidt af sløret hvad der kommer til at ske?

RØ: Jeg har jo kun været i gang i 3 uger, så det er meget lidt at jeg ved, så det kan vi snakke om senere, der er ikke noget som er i skabet lige nu. Der er mange gode planer.

GJ: En festuge direktør skal jo også tage imod Dronningen når festugen åbner, hvordan har du det med det?

RØ: Det ved jeg jo ikke endnu, jeg tænker jo at hun kommer fordi hun har en vis interesse for Aarhus og byen og for hvad vi laver, og der er selvfølgelig en masse etiketter man skal kunne neje og hilse på den rigtige måde, så det må jeg jo bare lære, men jeg tænker jo at det er fint at hun er god til at vise sig i byen, jeg synes at hun tit viser sig herovre og er med til mange ting. Men om jeg får sommerfugle i maven, det ved jeg ikke, jeg tror hun er meget afslappet og tror at hun er godt til at gøre det nemt, så det ikke bliver for tungt i sådanne situationer, jeg synes at hun er god til at stille sig op og holde tale der hvor hun er, det synes jeg faktisk at det gør hun godt.

GJ: Du skal jo være meget alsidig i det her job, hvad lægger du selv mest vægt på?

RØ: Jeg tror at det er meget vigtigt at man hver år laver en palet over hvad man synes er interessant for tiden inden for de forskellige kunst arter inden for perform og jeg tror at det er vigtigt, at jeg skal være så meget opmærksom på at der også er andet end musik som vi skal have med, så vi får så meget forskelligt som muligt med.

GJ: Rikke jeg vil sige dig tusind tak fordi du tog dig tid.

RØ: Tak fordi du kom.

Grundlovsinterview med Jens Winther

Af Gitte Helle Jensen, 16/6/2015

Gitte Jensen: Grundloven har jo 100 års jubilæum i år, betyder det noget for dig?

Jens Winther: Ja, den har jo mere end 100 år, det er jo kvinderne der har 100 års jubilæum, men det er jo kvindernes stemmeret som vi fejrer i år. Og det kan man sige, at vi snakker jo somme tider om at vi rejser jo ud til fremmede lande og tror at vi kan give dem demokrati sådan om 3 til 4 år, vi fik jo Grundloven i 1849 og kvinderne fik stemmeret i 1915. Det vil sige omtrent godt og vel 65 år efter. Med at alle, ikke alle, men at grundloven blev indført, så vi har øvet os rigtig længe inden at det lykkes os, og jeg vil sige, at det er måske nu at man skal fejre grundloven nu mere end at man har gjort det de andre år. For det var jo først for 100 år siden at kvinderne fik stemmeret, og man kan jo sige at som regel udgør kvinder jo den ene halvdel af samfundet, men indtil da var det jo kun den ene halvdel der havde stemmeret. Så jeg synes måske at man skal fejre grundloven mere end at man nogensinde har gjort før, få nu lykkes det så at få de sidste med, og det synes jeg da er værd at fejre bestemt.

GJ: Hvorfor tror du først at vi fik stemmeret i 1915 og ikke dengang det blev lavet i 1849.

JW: Uha, nu skal man jo passe på hvad man fortæller om de her kvinder, det var jo nok fordi at folk tænkte at kvinder ikke havde forstand på politik, nej det var vist sådan noget med at det var sådan en samfunds udvikling at det var man vist ikke helt klar med, der gik jo lige ni år, der havde man den første kvindelige minister, Fru Bang, i Staunings første regering, og det var vist et led i, nej der gik vist at syv år før i 1909 havde kvinder fået stemmeret til sognerådet, så der er en proces på det tidspunkt hvor kvinder for lov til at være med. Så det passer egentlig meget godt, for det passer ikke ind i 1849 der var det at kvinder skulle tie stille i større forsamlinger. Og det kan man ryste på hovedet af i dag, men sådan var det dengang. Det var i øvrigt også sådan, at vis man på nogen måde havde fået nogen hjælp fra kommunen, så kunne man heller ikke stemme og det vil sige at der var en masse f.eks., den første grundlov var ikke særlig demokratisk. For der var ikke ret mange der kunne stemme, man skulle være en halv gammel mand med fod under eget bord det var sådan ikke særlig demokratisk, men kvinderne er så med på et tidspunkt hvor der er samling om det på det tidspunkt.

GJ: Det var mærkeligt at det skulle tage så lang tid før alle fik stemmeret og at det kun var velhavende mennesker der måtte stemme, hvorfor tog det så lang tid?

JW: Ja, det synes man jo i dag, jeg tror at vi på det tidspunkt har været meget fremme i skoene, du kan se i andre lande rundt omkring måske ikke i Europa, men du skal ikke langt væk herfra, de steder hvor vi har sendt soldater rundt omkring de sidste ti år, jamen der har kvinder stadig ikke stemmeret og der er stadig nogle som behandler handicappede som om at dem sender man bare et eller andet sted og de skal i hvert fald ikke have lov til at stemme og man diskutere stadig rundt omkring om kriminelle skal have lov til at stemme, så det er stadig til debat, hvem er det egentlig som skal have lov til at stemme og der tror jeg da også at Danmark på det punkt har været rigtig langt fremme, man kan jo sige at det var jo egentlig ikke kun at der var folk der på nogen måde havde været i nærheden af de offentlige kasser, som heller ikke kunne få lov til at stemme, og derfor for vi jo de der store frivillige indsamlinger sygekasser og arbejdsløshedskasser og det hele, vis man som almindelig medarbejder på en fabrik havde været arbejdsløs og fået almindelig arbejdsløsheds understøttelse så kunne man heller ikke stemme, og vis man skulle undgå det, blev man nødt til at lave en arbejdsløsheds kasse samlet ind og derfor og det slås jeg tit med socialdemokraterne om, hvem var det der opfandt velfærdsstaten, og de mener jo at det var socialdemokraterne der gjorde det, og så bliver jeg jo nødt til at sige til dem, ork den er meget ældre end socialdemokraterne, for det var sådan set den helt, helt spæde fagbevægelsen der gjorde det og startede velfærdsstaten, så man blev nødt til at samle ind så at arbejderne kunne undgå de her kasser og i forholde til mange steder i dag, så er vi langt fremme, men du har helt ret i når man kigger på det i dag, hvorfor i alverden tog det dog så lang tid, men det gjorde det.

GJ: Jeg ved som du siger at Irak, Syrien, Afghanistan og alle de her steder, der ofrer de jo nærmest deres eget liv for at sætte et kryds, altså det er jo forfærdeligt.

JW: Ja, nu den lille pige fra Pakistan der fik hældt syre ud over det hele eller hvad det var, fordi hun skulle have lov, det er jo også en del af grundloven at man skal kunne sige sin mening og gå i skole og der er jo mange steder hvor man nu var der jo en tv udsendelse jeg orkede næsten ikke at se den om bro gabel nede i Afrika, og hans opfattelse af demokrati er jo også noget anderledes end den vi andre vi har, i Rusland må man ikke være homoseksuel. Der er sådan set mange steder hvor man misunder den grundlov vi har i dag. Selv om den var længe undervejs.

GJ: Synes du der skal ændre noget ved den nuværende grundlov f.eks. sådan noget som at valgrets alderen blev sat ned til 16 år?

JW: Nej, det er jo en diskussion som jo er nu kan jeg ikke huske, det står vist ikke i grundloven hvor gammel man skal være noget med valgrets alderen, men det skulle have været til en folkeafstemning, det har du ret i. Det skulle have været ude lige som en grundlovs afstemning grundloven er i øvrigt ikke ret tyk, jeg fandt et eksemplar liggende derhjemme en af de rigtig gammel, jeg har jo været lære i mange år, jeg har jo altid drillet børnene i skolen ved at spørge dem og hvor stor tror i at den er, nogle tror jo at det er en meget stor tyk bog og der står ikke ret meget i grundloven og det er jo det der er det sjove ved det og det gør det jo meget mere principal og derfor skal man passe på med at ændre den, fordi når man ændre den, så ændre man ved nogle principper, og der har været flere gange hvor man har snakket om skulle man have nogle flere rettigheder med, vi har jo ikke ret mange rettigheder, og det kunne jo være noget med rettigheder for handicappet og det kunne være noget med mange spændende ting, men det ender altid med, man er meget forsigtig med at lave den om, fordi man flytter altid på nogle balancer i det her samfund, der er også nogle der siger, burde den ikke skrives så man kunne forstå den og det kan man jo egentlig bare gøre uden, man kan jo bare oversæt den ligesom man kan oversæt biblen forståeligt så kan man jo oversætte grundloven til lidt mere forståeligt. Og når du snakker om at valgrets alderen skal sættes ned, så møder jeg jo mange 18 årige som jeg synes også har uendelig lidt forstand på politik hvor jeg også vil have lov til at diskutere skulle de have stemmeret vis man skulle lave den om så ville jeg gerne provogere at man skulle stille krav om at folk skulle følge med og det er jo en vanskelig en, for hvem skal afgøre det, skal det være mig hvor de skal gå til eksamen hvor jeg skal have lov til at stille dem 20 spørgsmål og vis de består dem så skal have stemmeret. Det er jo ikke det man gør, men i USA der er det jo faktisk besværligt for nogle at få stemmeret, for det går ikke automatisk, der skal men hen og melde sig og der bliver stillet mange ændringer i vejen for at sorte og fattige og alle mulige andre ikke lige passer ind i den amerikanske forestilling om at de skal have lov til at stemme, men jeg tror at du vil altid finde nogle på 16 der er enormt inde i politik, og for hvem det kunne give enorm mening og få stemmeret du vil også finde rigtig mange 16 årige som ikke aner noget som helst om andet end X-factor, og jeg synes at det er måske min største bekymring og det kan vi måske vende på et andet tidspunkt i dine spørgsmål, jeg synes at min bekymring går mere på at der er for få der følger med og det har jeg jo egentlig for langt men jeg ved godt at det er krævene men jeg forlanger simpelthen at folk følger med. Og der tror jeg ikke at de er voksne nok som 16 årige.

GJ: Hvor var du da terroren ramte København?

JW: Det var jo weekend, så der har jeg nok bare siddet der hjemme og fuldt med, jeg er jo en af de her tåber der har News kørerne lige så snart jeg er hjemme, det er jo fuldstændigt åndssvagt the American Way hvor man har fjernsyn alle mulige steder der bare køre, jeg er heldigvis ikke en af dem der har børn, for jeg har jo altid sagt til forældrene pas nu på hvad i har kørerne af nyheder når i har børn, det er jo ikke alt de har godt af at se og høre. Men jeg fulgte da meget hørte og blev jo noget rystet over det lige som alle andre.

GJ: Synes du at vores sikkerhed den er god nok?

JW: Ja, men jeg tror også jeg er jo en af dem som kom til at smile af det her terror angreb og det skal man jo ikke sige højt, for hvad er det nu du sidder og smiler af, men jeg har sådan en sammenligning af nu har jeg jo fuldt med i politik i rigtig mange år og har været meget interesseret i den kolde krig og der havde vi jo russerne, og det var jo til at forholde sig til, for de kom jo fra øst, så der kunne vi jo bare stille alle folk op på Møns Klint og på Bornholm og få dem til at kigge ud over havet og få dem til at sige hvornår kommer de der russere. Og nu siger vi at den nye terror den kommer fra syd Syrien f.eks. så stiller vi alle folk op på Stevns klint, for så kan vi kig ud over og se hvornår kommer de her fra Syrien farende. Så kan jeg ikke lade være med at smile af at ham der lavede terroren han kom fra København, han kom bagfra og fra ryggen og skubbede os ud over kanten og det er det jeg syntes har været det mest tankevækkende det er at dem der måske er de farligste, det er ikke dem der har været ude og kæmpe i Syrien, det er måske de unge som jeg har arbejdet med i rigtig mange år, som er blevet enorm desillusioneret over det her samfund og føler sig enorm til side sat og åbenbart er så langt ude at de griber til våben, det synes jeg måske var den største lærer af det her, så nu du spørg om vores sikkerhed er i orden så stiller den måske spørgsmåls tegn ved fordi dem vil vi aldrig kunne gardere os imod, vi kan altid tjekke dem som kommer hjem fra Syrien, vi kan altid putte en chip i skoene og hvor er de henne og alt det der, det har sikkerheds tjenesten helt styr på det kan du være sikker på de følger meget med, men sådan nogle som Omar, dem ved vi ikke noget om. Jeg var til møde i Gellerup ganske godt før det skete der havde man arrangeret flere uger i forvejen en høring om terror så det kom jo til at passe vældig godt at om mandagen hvor det hele var foregået lørdag nat, der var vi sammen derude og der snakkede jeg med nogle af mine gamle kolleger ude fra Gellerup og de siger at vi har måske 25 potentielle Omar’er gående herude i Gellerup, og så er svaret på dit spørgsmål nej, for dem kan vi ikke holde øje med og hvordan undgår vi så dem, ja det gør vi ved et forbyggende socialt arbejde men det er så en anden snak som måske er blevet utroligt aktuelt efter Omar i København, fordi vi står, vi skal passe meget på med at vi står og holder øje med nogen der ikke kommer og så vokser de op lige bag os det er farligt.

GJ: Hvordan har du det med ytringsfriheden?

JW: Ja, det er jo den som vi bruger nu, kan man sige, og der kan jo sidde nogle som er enormt uenige med os og de skal jo lytte så det er jo det fede ved det I Danmark har vi en ytringsfrihed som vi måske heldigvis diskutere rigtig meget og som har brug for at diskutere meget fordi ytringsfriheden for mig handler jo ikke kun om at få lov at sige noget, den handler også om at holde kæft og høre efter og det lyder meget skolemesteragtigt det ved jeg godt nu får vi lige den store pegefinger, men det handler meget om også at tie stille en gang imellem og høre efter hvad er det du siger og hvad er det du spørg om og hvad er din holdning, vis i så partileder runden i går, så synes jeg faktisk ikke at den var kedelig, det kan sådan nogle jo være engang imellem, men jeg synes faktisk at den var spændende specielt den første debat på DR1, fordi de giver hinanden plads, fordi de lytter og flytter sig en lille bitte smule i forhold til hinanden og det synes jeg er spændende, og der vil jeg sige hele den her med Mohammed tegninger og hele den her debat omkring ytringsfriheden den har måske skubbet den danske opfattelse af ytringsfriheden en lille smule over i at nu handler det meget om at når jeg skal sige noget så skal du holde din kæft når jeg er færdig så går jeg, jeg gider ikke sådan ikke at høre hvad i siger og det synes jeg ikke er ytringsfrihed og derfor har jeg også været ude, jeg har sådan en Facebook profil som jeg kun bruger på at råbe min uforbeholden mening ud over alle dem som gider og høre det og der har jeg sådan set nu med debat om hvem der skal komme til folkemødet på Bornholm, ham der Gert Wilders nede fra Holland og der kommer andre spændende mennesker og jeg synes egentlig ikke at de skal have lov til at komme for de gider ikke høre efter de gider ikke høre hvad jeg har at sige de vil bare stå og gale om indvandre og hvem fanden de i øvrigt ikke kan lide og så når de er færdig med det så går de og det synes jeg ikke er i orden.

GJ: Jeg synes også at det er en mærkelig ide at invitere Gert Wilders.

JW: Han må gerne komme hvis han har tænkt sig og debattere med nogen eller høre hvad vi har at sige, hvis han bare skal stå og hælde en masse ud over folk og så gå igen, så synes jeg jo at det er ikke ytringsfrihed, det er ikke nok synes jeg det er ikke spændende nok, jeg synes at man skal, ytringsfrihed handler meget om debat og så synes jeg at ytringsfrihed handler om rigtig meget om at jeg tror at Uffe Elleman var en af de første som sagde at da vi havde de første kriser om Mohammed tegningerne at ytringsfriheden handler også om at kunne holde sin kæft engang imellem. Og det vil sige, så er vi ude i at blandt andet åh det er jo en lang debat, den kommer til at tage lang tid det har vi måske også jeg ved ikke , fordi hvordan undgår vi at der er jo nogle der føler at de ikke må diskutere noget om Islam eller sige deres uforbeholden mening om kvindelige billister eller sådan noget lignende det er er vi også gode til i Danmark, nu må du ikke sige noget om mig fordi nu kan jeg mærke at nu er du på vej ud for at knække min bil der er sådan en hel masse, vi er på vej ud i et samfund hvor vi ikke må diskutere bestemte ting, det er den første fare, den anden ting er at vi er også på vej over i et samfund hvor man bare stiller sig op på en ølkasse hvor man råber sin uforbeholden mening ud over alt og alle og vi glemmer lidt den her debat kultur som vi har været som folkehøjskolerne står for og som vi selv lære at blive mindet om hernede som det der med at kunne give hinanden plads til at debatterer og kunne gå herfra selv om man har været uvenner havde jeg nært sagt i løbet af en debat, en af de bedste i Aarhus byråd som jeg har diskuteret uendelige mange gange er Flemming Knudsen og vi bliver aldrig enig den gammel borgmester fra socialdemokratiet, hold kæft hvor kan vi da blive uvenner over mange ting, lige ind til vi er færdig med mødet, eller optræde på tv hvor vi har været så er vi lige gode venner af den grund, vi bliver aldrig uvenner vi bliver uenig om at rigtige mange ting hold da op hvor kan vi blive uenige, men vi bliver aldrig uvenner, og det synes jeg er vigtigt, og der må jeg sige der er meget af den holdning som Uffe Elleman har haft, lige da vi lavede alle de her tegninger, det var måske meget sjovt første gang og så opdaget vi at det var sgu ikke så sjovt, men da man sender dem ud anden gang to år efter der er det simpelthen fuldstændigt ugennemtænkt det man foretager sig fordi en ytringsfrihed må aldrig blive et spørgsmål om at genere nogle, mindst muligt, for så er mobning dybest set også ytringsfrihed og det synes jeg ikke at det er det må jeg indrømme.

GJ: Hvad er dine egne politiske mærkesager?

JW: Ja, nu har jo arbejdet meget med udsatte unge i mange år, dels i social forvaltningen og der kan jeg sige at jeg har fået nyt job, så det der med at være koordinator det er jeg holdt op med. Jeg er blevet leder af det sociale fælles areal. Sådan en hel masse med udsatte bolig områder så jeg holder mig lidt inde på samme boldgade så det er ikke på den måde noget helt andet, så det er noget af det som jeg arbejder meget med så jeg altså folk som indvandre har jeg beskæftiget mig meget med, men også social dårligt stillet, alle dem der ikke plejer at råbe så højt, dem vil jeg gerne råbe på vegne af vis jeg kan komme til det er så til gengæld meget svært, vi er ikke godt til at tale, synes jeg, vi vil enormt gerne fotograferes sammen med dem og vil også gerne til møde ude hos dem, men vi skal have meget blik for at og det håber jeg også at i har hernede at når man skal tage de store politiske beslutninger så bliver det de her Main Street børnefamilier som vis jeg skal være rigtig grov, de har sku nok det de skal bruge, dem behøver vi måske ikke tage så stort hensyn til, så det er blevet sådan et samfund hvor vi tager meget hensyn til dem der råber op og fylder meget og er meget stærke i medierne, og det er også måske en af mine mærkesager at det er at vi egentlig skal tage hensyn til dem der ikke kan mærke sig frem i første række, og råbe op, og det er en svær dagsorden skal jeg hilse og sige, det er rigtig, rigtig nemt og sige nej hvor er det godt at Jens Winther at du gider og tale om dem vi ikke gider og høre om men det giver ingen stemmer, så folk kan godt lide når jeg siger det på vælgermøde, men når de skal stemme på nogle, så stemmer de på nogle andre, så det er en vanskelig sag at løfte, det må jeg sige, nu har jeg jo været lære i mange år, og det er en anden af mine mærkesager og det handler meget om at skal halv fjers procent have af ungdommen gå i gymnasium? Og vis de skal det hvad lære de så i det gymnasium som er så vigtigt så halv fjers procent skal den vej over og det er så en anden diskussion kan du høre, men den lugter lidt af det samme kan man så sige fordi jeg synes jo at det er vigtigt at unge får en uddannelse der passer til deres behov, det de synes er spændende men også det de kan følge med til, jeg synes det er synd at putte nogle i gymnasium som har lidt svært ved at følge med og det jeg sådan lidt går efter det er at vi andre skal sørge for at der ikke er nogle uddannelser der lyder mere rigtig end andre og der må jeg sige at der to slags uddannelser i det her land, der er gymnasium og alle de andre, vis du spørger folk ude i den store verden om Danmark så synes de at det er fedt vis du går i gymnasium og vis du går på frisørskolen eller andet, når ja det kan man jo også godt gå på og alene holdningen alene det som folk kommer til at sige kan du høre på mig, det gør at der er første klasse og så sidste, der er første klasse og sidste pladsen, der er gymnasium på første klasse og så er der alt det som de andre går og laver. Og det synes jeg er forkert, jeg vil meget gerne ind og have løftet alle de uddannelser, jeg plejer at sige at jeg er fuldstændig ligeglad hvilken uddannelse folk de tager bare de tager nogle og bare de får lov til at tage nogle, bare de bliver puttet ind på en hylde hvor de kan være med og så kan du høre, så fører det jo hen ja det hænger måske ikke helt sammen en diskussion om at hvad er det så for en erhvervs liv vi har fordi vi snakke meget om at vi skal være veluddannet, men vi bliver også nødt til at indrømme at der er nogle som ikke kan tage så lang uddannelser, som du siger alle de andre det tror jeg heller ikke at alle de andre kan men vi bliver nødt til at indrømme at vi at en uddannelse skal passe til den enkelte, og det vil sige at vi bliver også nødt til at diskutere om der ikke også skal være et erhvervsliv ved valget og det er jo lidt spændende denne diskussion for erhvervs livet er enormt produktiv og enormt produceret på at vi skal være der 37 timer om ugen, med hensyn til løn, og der synes jeg det er spændende at snakke om, hvordan får vi flere lærerpladser hvordan får vi dem deri, de er så gode til at gå i skole dem der ikke kan læse, hvordan får vi plads til de handicappede, hvordan får vi plads til alle dem der ikke lige passer ind i den gymnasium kasse. Og jeg synes egentlig og det er jo der at folk ikke vil, diskutere jeg tror rent faktisk på at de halv fjers 30 de passer meget godt, det vil sige at halv fjers procent passer både ind i gymnasium og det tror jeg så ikke at de gør, men lad os bare lege tanken, men de passer også ind i det erhvervsliv vi har, men hvad med de 30 procent andre, dem bliver vi nødt til at lave nogle andre og få passet ind i det her samfund, men jeg mener at vi skal , for vi kan ikke sige til 30 procent at nu skal du ikke være med, du får godt nok din kontant hjælp og din invalide pension, eller hvad fanden du får et eller andet, du skal nok få noget at leve af, det synes jeg ikke er i orden, jeg synes at både skal man både anerkende at folk gerne vil have et arbejde men jeg synes også at vi som samfund skal sige at vi skal bruge dig altså du skal også være en del af det her, du skal ikke bare sidde derhjemme og kigge ud på dine blomster eller læse bøger eller hvad fanden du har lyst til, alle skal yde noget, og så må vi lønne folk efter det. Og så får vi temmelig sikkert nogle forskellige lønformer hvor du skal tjene noget og får noget af kommunen eller hvordan man gør det, det synes jeg er en vældig spændende diskussion, men vi skal sige til alle, at her skal alle bruges, alle skal yde noget.

GJ: Hvad med de handicappede der ikke kommer ud på arbejdspladserne, altså dem der sidder låst fast derhjemme?

JW: Jamen jeg tror, der er jo to tre ting i det dels tror jeg at der er nogle sagsbehandlere der har ladet dem sidde låst fast fordi de synes at det er synd for dem og jeg har ikke mødt ret mange handicappet der synes at det er synd for dem også fordi de tit signalere til mig, jamen vi vil egentlig ikke have at du synes at det er synd for os, vi vil gerne udfordres lige så meget som de andre vi har selvfølgelig nogle begrænsninger, vis man er lam så kan man ikke gå færdig, men derfor kan man jo godt blive udfordret, med nogle ting og det er den ene ting, jeg tror at der er for meget i det her samfund der siger nej hvor er det synd for jer og derfor skal vi gemme alle de handicappede væk et eller andet sted, det andet er at der er også et erhvervsliv som har det lidt svært ved at sige hvor kan vi putte dem ind henne, hvad kan man bruge dem til, jeg tror at der er mange erhvervs folk som har svært ved lige at forestille sig sådan en i kørestol eller psykisk handicappet hvor fanden skal vi gøre af sådan nogle, jeg har jo mødt Bilka som har været i gang med en hel del, indtil man egentlig møder med nogle af de virksomheder som har prøvet det og som opdager det gud hvor kan man egentlig bruge dem til mange ting og det er jo det at vi skal og det er måske det vi skal bruge kommunerne og hvem der nu er til at have fingrer i til at sige gå nu ud og overtal og pres eller hvad i nu skal for at presse de erhvervs folk til at have nogle af de handicappede, tag nogle af dem der har svært ved at følge med, tag nu nogle af dem der er ordblinde, tag nu nogle der ikke lige passer ind i jeres firkantede kasser, og så er jeg godt klar over at som skal vi som samfund nok kunne støtte dem med nogle penge af en eller anden art betal noget af lønnen eller spørge hvor meget kan i betale? Ham kan i have i 15 timer godt, så kan vi som kommune betale resten så han får en fuld løn lige som alle andre gør, og det synes jeg er rigtig mange penge i, fordi vis vi skal betale ham 20 timer og Bilka kan betale 15, det var jo noget andet vis jeg skulle betale de 35 timer selv, så der er altid en vind i den her situation og det synes jeg vi skal bruge kræfter på fordi jeg synes at det er synd og det er klamt, nu får vi en masse flygtninge til landet, sæt dem i gang med det samme lad dem komme i gang med noget, der er ikke noget for folk at få at vide, ved du hvad du er et sødt menneske, men vi kan ikke bruge dig, det er fandeme ikke nogen nem besked at få, det synes jeg ikke at man kan være bekendt.

GJ: Jens nu slutter jeg mine spørgsmål, og så overlader jeg til forsamlingen vis de har nogle spørgsmål de gerne vil stille dig.

JW: De skal være velkommen.

Antonio Ferrer Lang: Jens jeg har to vigtige spørgsmål til dig, nr. 1 synes du at vi handicappede bliver behandlet ordentlig, nr. 2 synes du at sagsbehandlere tilgodeser vores behov?

JW: Nu ved jeg ikke ret meget hvordan i bliver behandlet, hos jeres sagsbehandlere, men jeg synes og derfor kan man sige, det er sådan en samfunds diskussion, jeg synes at man er det der hedder berørings angst overfor mange handicappet altså man tør ikke stille sig op og sige at du skal også være med færdig, meget kan du vælge og meget kan vi tage hensyn til men du kan ikke vælge dig ud og derved siger jeg også til mig selv jeg kan ikke melde dig ud af det her samfund, det synes jeg er vigtig, og så må vi sætte os ned og finde ud af hvad kan du og hvad vil du og hvad har du brug for, det synes jeg er en vigtig del, så når du spørg, det er en vigtig del nej, jeg synes egentlig at vi smider alt for mange handicappet væk, fordi vi synes at det er synd for jer og siger nej hvor er det dog også trist, og så når vi har sagt det så siger vi og derfor skal du sidde et eller andet sted og passe dig selv og det synes jeg ikke er i orden.

Jeanette Pedersen: Hej Jens, jeg vil bare lige høre angående med festivaler og om det kan være rigtigt at selve beboerne eller rettere gæsterne skal betale for deres ledsager? Af sin egen lomme.

JW: Ja, jeg har fuldt lidt med i den debat der har været f.eks. Med Sølund festivalen man har haft den op og vende omkring og der må jeg sige der synes jeg at man er smålig som det hedder det kunne man godt finde en løsning på, så dem der får en stor dag ud af det de kan få lov til at få deres ledsager med, for vi ved jo godt, at kan de ikke få deres ledsager med, så kan de ikke komme afsted, det synes jeg at man skal tage noget hensyn til. Og når jeg har sagt det, så ved jeg jo ikke så har jeg det jo altid sådan at folk skal betale det de kan betale selv, og det vil sige jeg har det jo også sådan med at og den er måske meget interessant når vi snakker om de gamle pensionisterne, der er jo nogle der siger når jeg er pensionist, så skal jeg have alt betalt, og der bliver jeg nødt til at sige, jeg har mødt nogle inklusiv min gamle mor, som godt kan betale selv, så man skal jo også engang imellem ind og se er der nogle som godt kan betale selv, altså vi skal have nogle af de her ydelser det vil i komme til at opleve fremover, det kan i være helt sikker på, vi skal have nogle af de her ydelser til at sige hvad har folk selv på kontoen, skal jeg have hjælp af kommunen, lige så meget som nogle af jer eller nogle af dem som jeg arbejder for ude i Bispehaven og Trige parken og andre steder, der er mange af dem som ikke har ret meget. Skal man så sige til mig at fordi du nu har nået den alder og den situation så skal du og så have, men burde måske sætte sig ned og sige kan jeg betale noget af det selv, men lige nøjagtig omkring Sølund, der synes jeg også at man var noget fedtet i forhold til den ene begivenhed der er om året.

Grundlovsinterview med Stine Brix

Af Gitte Helle Jensen, 26/5/2015

Gitte Jensen: Vi har ytringsfrihed her i Danmark, hvad betyder det for dig?

Stine Brix: Det betyder at man har ret til at sig sin mening, skrive sin mening, jeg synes det er vigtigt, for det er jo fundamentet for at vi kan have demokrati. At man har mulighed for at sige hvad man tænker og at man ikke er bange for at det så får nogle konsekvenser,  det havde vi engang i Danmark, men det har vi jo i andre lande hvor man nogle gange bliver forfulgt af sit regime eller staten eller andre hvis de siger noget forkert i deres land. –så det er rigtig vigtigt at vi kan have demokrati.

GJ: Hvor var du da du ramte Danmark i februar måned?

SB: Jeg var derhjemme, jeg så det på tv,  først synes jeg at det var rigtig svært at finde ud af hvad det var som var sket, det tog jo lidt tid at finde ud af, men jeg tror jeg som alle andre blev bange da jeg hørte at der foregik skyderier, jeg bor jo selv i København, så er på en eller anden måde i nærheden, og jeg tænkte også efterfølgende på dem der var der, hvordan de mon havde oplevet det og jeg kender også godt selv det lokale, jeg har selv været til et debat møde der, sidste år i forbindelse med Europa Parliaments valget, så jeg kunne lige som godt forestille mig hvordan det måtte have været at være derinde.

GJ: Grundloven har jo 100 års jubilæum i år, hvad betyder den for dig?

SB: Jamen, først og fremmest er det jo et symbol for demokrati forstået på den måde at grundloven jo oprindelig er vores rettigheder og vores versale rettigheder står beskrevet og samt at vi har demokrati og et konge dømme i Danmark. For eksempel som ytringsfriheden og presse friheden, så det er på en eller anden måde fundamentet for vores demokrati. Men jeg har det også sådan at jeg synes at der er lidt ting i grundloven som jeg synes er lidt gammeldags som vi burde opdatere , for eksempel når man læser grundloven, så står det jo stadig som om at det er kongen som bestemmer og jeg synes egentlig også godt at vi kunne få menneske rettigheder lidt tydeligere frem bare for at give et eksempel. Vi har også nogle der stadig er udelukket for at give deres stemmeret , det gælder for eksempel, dem som er sat under værgemål som slet ikke kan stemme i dag jeg synes det beskriver vores demokrati og fundament, men samtidig er der også nogle ting der kunne gøres bedre.

GJ: Hvorfor tror du først at kvinderne fik stemmeret i 1915?

SB: Jamen, det var jo fordi man var gammeldags dengang man lavede grundloven i første omgang, det var ret få der havde stemmeret dengang, dem der var arbejdsløse havde heller ikke stemmeret dengang altså blandt mændene, og var man handicappet var man også udelukket for at stemme så der var så der var rigtig mange der var udelukket. Jeg tror at det var fordi man var gammeldags og at man gik fra at det var kongen der besluttede i Danmark at nu afgiver jeg noget af retten og jeg tror at det var fordi at han kunne se at dronninger og konger ude i de europæiske lande fik kappet hovedet af vis de ikke delte ud af magten, så han var klog nok til at sige, at vi bliver nok nødt til at ændre lidt, men så startede man så forsinket at der ikke var stort nok til så meget forandring, men det krævede jo rigtig meget kamp efterfølgende især for rigtig mange kvinder i dansk kvinde samfund og forskellige andre oppositioner fordi de forsøgte at rejse denne her sag, men også nogle fremsynede mænd var også med til at kæmpe for kvindernes stemmeret.

GJ: Man skulle tro at de ikke troede at kvinder ikke kunne tænke selv:

SB: Det tror jeg faktisk at man troede, fordi dengang var der faktisk sådan noget forskning om at kvinder de må ikke slutte så skader de deres livmoder eller hvis kvinder studerer, så går det galt, det var sådan et gammeldags kvindesyn som præget Danmark for kun 100 år siden.

GJ: Der var også mange kvinder der gik på barrikaderne for at sige deres mening og sådan noget lignende.

SB: Det var der og jeg tror at det var helt afklaret at grunden til at der kom den forandring, var at der var nogen der stillede sig op og tog kampen så at sige, dansk kvinde samfund lavede jo optog udefra Grønningen ude fra Østerbro hele vejen indtil byen for at kæmpe for kvinders  stemmeret og meget interessant så så man det i mange andre lande samtidigt fordi det var ikke kun her i Danmark at kvindesynet var gammeldags det foregik også i mange andre lande. Der er stadig en hel del andre lande som stadig er bagud, men jeg synes alligevel at det giver lidt håbe at vide, at det lykkes os at forandre her at det ikke var bare at det var noget vi altid har haft så tror jeg også på at man kan nogle andre steder, altså nogle steder er der meget hårdt kamp og de kan risikere deres liv eller i hvert fald komme i fængsel eller blive generet på en eller anden måde. Jeg læste et interview med en egyptisk kvinde her for et par uger siden som fortalte om det arbejde som hun er med til at lave i Egypten for kvinders rettigheder og det er hårdrejsende ting som hun er udsat for men heldigvis er der nogle kvinder som kæmper i Egypten så de også bliver betragtet som på lige fod med mænd.

GJ: Er der noget du synes som skal ændres ved grundloven?

SB: Ja, det synes jeg sagtens man kunne, jeg synes det er helt oplagt at der ikke står at det er en konge eller dronning som giver lovene i Danmark som der står i dag så man på den måde fik kongehuset skrevet ud af grundloven så de ikke havde nogen hverken formel eller reel indflydelse, og så synes jeg også at man kunne overveje at skrive menneske rettighederne ind tydeligere, altså vi har de her friheds rettigheder fra 1800, men menneske rettighederne rummer altså også nogle andre muligheder og versale rettigheder som for eksempel at have et hus og have noget at leve af alle de her ting så det kunne man også tage med og en 3 ting vi også har tænkt os at fremføre, det skulle være og sænke valgret alderen til 16 år, Det synes jeg også kunne være en måde hvor man kunne udvide demokratiet endnu mere.

GJ:  De starter jo allerede med at interessere sig for politik i teenageårene og nogle endda før.

SB: Lige præcis, jeg tror altså også at når man er 16 år, så er man færdig med folkeskolen og så har man faktisk ikke pligt til mere uddannelse og jeg synes også at man faktisk godt kan sige at når man er 16 år, så er man uddannet fra skolen og så synes jeg også at man skule have retten om til at stemme, så det kunne være et 3 punkt hvor man kunne modernisere den på.

GJ: Hvad synes du om folketinget, kunne du tænke dig fire år mere trods slåskampene herinde:

SB: Jeg stiller i hvert fald op igen til næste valg som kommer snart forhåbentlig så det håber jeg på. Men det er rigtig, der er også mange slåskampe herinde, der er heldigvis også så meget andet, det er tit det man ikke ser så meget af i tv, I dage har for eksempel været til nogle helt fredelige møder ovre i Sundhedsministeriet hvor vi har siddet derop og prøvet at blive enige om nogle ting og prøve at få lavet nogle løsninger form politisk  politik og det er sjovt, for der er jo der kan jeg jo være med til at forandre nogle ting og være med til at lave noget som bliver til noget ude  i vores samfund.

GJ: Stine tak fordi du gad og være med.

SB: Tak for besøget, det var hyggeligt.

Telefonisk interview med Marie Carmen Koppel

Af Gitte Helle Jensen, 25/2/2015

Gitte Helle Jensen: Marie, hvorfor har du lavet den sidste nye cd?

Marie Carmen Koppel: Jamen det har jeg lavet fordi jeg har lavet en ny plade og har lyst til at være kreativ og jeg havde lyst til at lave positiv objekt efter at jeg har været syg, var det utroligt dejligt at komme tilbage til min sang og til at lave et nyt album, så det var derfor.

GHJ: Jeg ved du har været meget syg Marie, hvordan har du det nu?

MCK: Jeg har det rigtig godt igen, så det er dejligt.

GHJ: Hvad handler Heal my wounded heart om?

MCK: Jamen den handler netop om, den dag jeg kollapsede og endte på hospitalet, og så handler den også om da jeg kom tilbage til livet igen bagefter. Og lige sådan finde ud af hvordan man kan gøre det..

GHJ: Hvorfor har du valgt at synge soul og gospel?

MCK: Ja, det tror jeg ikke er noget jeg selv har valgt, da jeg var helt lille hørte jeg en Stevie Wonder og Marvin Gaye og så elskede jeg bare det musik og så begyndte jeg bare at synge med på de plader. Og så var det bare naturligt at det var den genere jeg skulle lave.

GHJ: Det er meget stille sange du har valgt, hvordan kan det være?

MCK: Jamen der er lidt forskel på nogle af numrene, der nogle sange der er lidt mere gang i end andre sange, det er mere fortællinger som er mere intime og intense og ærlige og som fortæller en alvorlig historie. Hver for sig, og så passer det meget godt med at det ikke er sådan lidt larmende musik.

GHJ: Hvem var det, du fik til at synge We Are The Champions, kan du huske det?

MCK: Det er en af mine venner, som hedder Oliver Weers, som er en rock sanger, og han var tilfældigvis bare inden for cirklen, og jeg sagde, i stedet for bare at ringe til Peter Belli, så kunne man tage en med, som måske var lidt mere ukendt, men havde den rigtige stemme.

GHJ: Hvem er Peter?

MCK: Peter var en rigtig god ven jeg havde gennem min ungdoms gård og som døde for lidt over et år siden, og som havde haft et rigtig hårdt liv senere hen i sit voksenliv, og så synes jeg han fortjente en sang, for han døde alt for tidligt.

GHJ: Hvad er din yndlingssang på cd'en?

MCK: Jamen jeg kan rigtig godt lide titel sangen faktisk, den tror jeg på en måde er en af mine yndlings for tiden, men det skifter sådan lidt, men den kan jeg rigtig godt lide.

GHJ: Hvem er dine forbilleder inden for musikken?

MCK: Det er helt sikkert Whitney Houston, hun har betydet meget for mig som sangerinde fordi hun var så dygtig og fantastisk så hun er helt sikkert et forbillede.

GHJ: Er du i familie med Annisette?

MCK: Ja, det kan man sige, hun var gift med min fars bror Thomas, som ikke lever mere, jeg er ikke familie i blod, men hendes børn er mine kusiner. så på den måde er vi jo i familie.

GHJ: Marie, har du været med til at synge kor i Savage Rose en gang?

MCK: Nej, det har jeg faktisk ikke, kun på en enkelt eller to koncerter i 80'erne, men ellers har jeg ikke.

GHJ: Right where I'm supposed to be, handler den om dig selv?

MCK: Den handler egentlig bare om ligesom at en sang handler om os allesammen om at leve i nuet og være i nuet og det er til os alle sammen.

GHJ: Marie jeg vil sige dig tusind tak fordi du har taget dig tid til at lave interviewet.

MCK: Jamen selvfølgelig ville jeg det. Er du tilfreds?

GHJ: Ja det er jeg.

MCK: Hav det godt.

GHJ: I lige måde.

Interview med Mike Tramp

Af Gitte Helle Jensen, 8/11/2014

Gitte Helle Jensen: Mike, du kommer til verden i januar 1961 i Stenløse. Men du starter i Vesterbros Ungdomsgård. Hvorfor det?

Mike Tramp: Nå, men nu voksede jeg jo op på Vesterbro. Tidligt i mit liv blev min far bedt om at gå, og hvad gør man med 3 drenge som enlig mor på Vesterbro? Heldigvis havde vi en ungdomsklub, der lå inden for 5 minutter fra, hvor vi boede. Først røg min storebror ind, og så gik vi kun og ventede på, at vi var gamle nok til at starte i ungdomsklubben. Og den dag vi fik lov at starte i ungdomsklubben var en af de bedste dage i min lillebrors og mit liv, for det blev faktisk vores reservefar, og der, vi fik alt, hvad vi tog med os ud i livet.

Jeg har skrevet det i mange forskellige bøger om Vesterbro Ungdomsgård, og albums, at uden Vesterbro Ungdomsgård, så havde jeg nok ikke overlevet til den dag i dag. Så det er en meget, meget stor ting for mig.

Mike Tramp og Gitte Helle Jensen

GHJ: Hvem får egentlig idéen til at sende Boom Boom ind til Melodi Grand Prix?

MT: Ja, det gad jeg også godt at vide. Altså, nu er det jo en speciel historie. Vi var jo i gang med at lave et album, og på det tidspunkt var der jo ikke noget, der hed Grand Prix i Danmark. Det var jo lukket ned, og jeg vidste ikke noget. Og så pludselig skete der det, at Danmark skulle tilbage til Grand Prix.

Mens vi var i studiet og indspille vores andet album, som hed A Message From My Heart, og der er et nummer der, som ikke hedder Boom Boom, men A Message From My Heart. Og det er et engelsk nummer. Og så er det så, at vores manager Johnny Reimar kommer ind og siger, at vi skulle prøve at sende et nummer ind. Og så mener vi jo, at vi har et nummer. Der bliver så lavet en dansk tekst, som han hjælper med, og resten er historie.

GHJ: Så kom du med i White Lion.

MT: Ja, jeg startede i White Lion i 1983, og White Lion kører så fra 1983-1991, har verdenssucces og vi spiller verden over, og det er alt, hvad jeg har drømt om. Og så lidt efter lidt udvikler det sig og du bliver ældre både fysisk og mentalt. Og i 1991 beslutter jeg at det skal stoppe, og så slutter jeg White Lion og starter et band, der hedder Freak of Nature.

GHJ: Du får pludselig en henvendelse fra TV2 i 2009 i Danmark, om du vil med i All Stars.

MT: Jeg må indrømme, at da jeg så beskeden, så tænkte jeg: ”Så, nu mangler de én til at danse.” Det kommer jo på et tidspunkt, hvor jeg bor i udlandet og slet ikke ved noget om, at Danmark har haft All Stars en sæson før. Så tager jeg et møde med dem, og den måde det bliver præsenteret på, kan jeg så se, at det passer til noget, som jeg selv kan tilpasse mig overfor, og det vil sige, at der ikke var noget, jeg skulle gå på kompromis med. Jeg skal ikke ind og lave noget, der ikke er mig. Det havde jeg jo valgt lang tid før, at det kom ikke til at ske.

Men da jeg så får frie tøjler til selv at vælge numrene og sangene og samle mit kor på den måde jeg vil. Og lege med rock’n’roll på den stilling, så nyder jeg det, der måske kan åbne nye døre for at folk opdager Mike Tramp på en ny måde. Og derefter er jeg så gået videre og bruger meget af mit fundament, som jeg er vokset op med i Danmark til at hente ind i min musik.

GHJ: Havde I regnet med I vandt All Stars?

MT: Årh, det ved jeg ikke. Jeg var meget glad for at vi nåede så langt. Når du har folk, som ikke er vandt til at være med i koret, så er der måske et par stykker, der bliver skuffede, men at komme i finalen og alle episoderne, det var jo fedt. For mig handlede det bare om at deltage i noget, og stadig kunne være mig selv.

GHJ: Hvem var det, du fik til at synge We Are The Champions, kan du huske det?

MT: Det er en af mine venner, som hedder Oliver Weers, som er en rock sanger, og han var tilfældigvis bare inden for cirklen, og jeg sagde, i stedet for bare at ringe til Peter Belli, så kunne man tage en med, som måske var lidt mere ukendt, men havde den rigtige stemme.

GHJ: I 2012 laver du et soloalbum, der hedder Cobblestone Street (Brostensgaden). Hvorfor gør du det?

Cobblestone Street

MT: Hvorfor jeg laver musik? Det er fordi, når jeg sidder med en guitar, så laver jeg jo musik, og albummet er det kanvas, du maler dit maleri på, og det bliver samtidigt også en 100% tilbagevendelse til Vesterbros torv, hvor jeg voksede op i 60’erne og 70’erne, hvor der i mangel på bedre sad en hippie med en akustisk guitar og en blomst i håret og spillede Kim Larsen, Sebastian, Bob Dylan og det, også selvom jeg ikke selv havde lagt så meget mærke til det, for på det tidspunkt var jeg jo bare en knægt med en fodbold under armen, som var på vej over i skydebanen for at spille fodbold. Så havde det sat sig fast i mig, og det tog en del tid inde i White Lion, før det gik op for mig, at det var mit sande fundament, og at det er der, jeg er fra, og at det er der, mine sange kommer fra, og hvor jeg skriver numre. Så da jeg begynde på Cobblestone Street, skulle det album lyde som Vesterbros gader, og den måde jeg var vokset op på, og det blev så også starten på, hvor jeg er henne nu, og hvor jeg fortsætter.

GHJ: Mike, hvad vil du helst huskes for?

MT: Jeg tror, jeg helst vil huskes for min loyalitet til musikken og at jeg ikke på nogen måder har taget en billig løsning for at dreje til venstre og bare gå efter at tjene penge på hvad som helst. Men stå fast ved den musik, du er, og ikke gå på kompromis.

GHJ: Mike, jeg vil sige dig tusind tak …

MT: Prøv at høre, det er mig, der siger tusind tak, og meget respekt for din viden om mig. Det kan jeg godt lide.

De nye værter ved Dansk Melodi Grand Prix 2016

Af Dennis Sørensen, 26/2/2016

Spørgsmål til Jacob

1. Hvad betyder det for dig at være vært ved Melodi Grand prix 2016 – nu, når du også har to nye værter med?

"Jeg glæder mig som en gal til endnu engang at præsentere Danskerne for årets største folkefest og sangkonkurrence. Og så endda med to så garvede "grand prix rotter" ved min side….Normalt er det vist ikke pænt at kalde kvinder for rotter men her er det ment som et stort kompliment."

Spørgsmål til Annette

1: Jeg er vild med Jacob, og det har jeg alle dage været. Han er så dejlig lige til og har god humoristisk sans. Han og jeg har før arbejdet sammen, så jeg vidste, at det ville være et godt match.

2. Hvordan er det at arbejde sammen med din mor?

"Det er egentlig meget sjovt, for de eneste, der tænker over det, synes at være alle andre end os selv. Jeg tror godt, jeg tør sige på begges vegne, at vi forholder os 100% professionelt til det, ligesom vi ville have gjort ved ethvert andet job. På mange måder skal vi jo arbejde, som vi plejer…det er bare med et kamera på og med rigtig mange seere. Jeg tænker mest på, at det bliver hyggeligt at lige kunne mødes i et ledigt øjeblik under prøverne."

Spørgsmål til Hilda

1. Hvordan er det for dig at vende tilbage til Grand Prix uden Keld, og at du skal tale med årets deltagere i greenroom?

"Jeg glæder mig til at være med i et show som Melodi Grand Prix, der i den grad har fyldt i vores familie. Vi, Annette, Keld og jeg har haft så mange forskellige roller i GP. Jeg har aldrig været vært, og jeg vil gøre mit bedste til, at det ikke bag efter skal lyde: ”Hun kan da heller ikke noget uden Keld”. For sådan er der en del, der tænker. Vært i Green Room er en ønskerolle for mig. Jeg har jo selv siddet der fire gange, så jeg kender de unge menneskers håb, drømme, nervøsitet og til allersidst den store skuffelse, der er hos de ni deltagere. Der er kun én vinder."

2. Hvordan er det at arbejde sammen med Jacob og Annette?

"Annette har jeg ikke arbejdet sammen med før, men jeg kender hende nok bedre end de fleste, så jeg vil nyde det. Jacob er simpelthen den sødeste og sjoveste fyr, jeg har arbejdet sammen med. Han kan charme sig fra de værste uforskammetheder. Der er masser af sjov og latter fra de to ”unge” (ung i forhold til mig), når vi øver. Det bliver bare så sjovt!"

Telefoninterview med Hans Skou

Af Rap Martin, 4/1/2016

Aarhus Kommunes kulturudvalg var på besøg hos FO-Aarhus den 24. november for blandt andet at høre om specialundervisningen, som den foregår på Parat til start, Det Kreative Værksted, Musik & Medieværkstedet og andre steder.

Et par uger senere talte Musik & Medieværk-stedet i telefon med Hans Skou, som er medlem af udvalget for Venstre. Vi ville finde ud af, hvad kulturudvalget laver.

Martin: Hej Hans Skou.

Hans Skou: Hej Martin.

Martin: Har I nye planer for børn og unge og gamle?

Hans Skou: Det har vi faktisk hele tiden. Man kan sige, at det der er svært, er at der ikke er voldsomt meget økonomi til det. Men vi har mange planer, og der er mange idrætsforeninger, der gerne vil lave det. Blandt andet har vi de sidste år brugt penge på kunstgræsbaner og i Mårslet, Harlev og i Hjortshøj er der sat 4 millioner af hvert sted til nye idrætshaller.

Martin: Okay. Og hvad med Segway?

Hans Skou: Jamen, det er ikke noget vi som kommune har sat penge af til. Hvis der er en klub med foreningsbestyrelse og nogle medlemmer, der betaler kontingent, og de så bruger Segway til at dyrke deres sport på, så vil de kunne få medlemstilskud ligesom andre idrætsforeninger. Hvis de skal ud at købe en Segway vil de kunne søge anlægspuljen. Jeg ved ikke hvad sådan en koster, måske 30-40.000 kr. eller noget i den stil. Så vil de kunne søge penge, det er ikke sikkert at man får pengene, og det er ikke sikkert, at man får dem første gang, man søger. Det skal være nogle medlemmer af en forening, nogle borgere i Aarhus, der synes, det er interessant. Det er ikke noget, Aarhus Kommune selv går ind og starter op.

Martin: Ja. Hvor mange rejser har I så haft i år?

Hans Skou: Det, du tænker på, er udvalgsrejser ikke også?

Martin: Jo.

Hans Skou: Jeg ved faktisk ikke, hvor mange, der har været i år. Det er sådan, at der er borgmesteren og så er der 5 rådmænd. Det vil sige, at i det hele er der 7 udvalg med politikere. Hvert udvalg rejser typisk 2 gange i en byrådsperiode, som er på fire år. Det vil sige, på 4 år vil der være alt i alt noget der ligner 14 rejser, i gennemsnit 3-4 rejser hvert år.

Martin: Glæder du dig til at komme til Spanien næste år?

Hans Skou: Jeg synes, programmet lyder rigtigt spændende. Jeg har ønsket at se nogle idrætsfaciliteter dernede. Vi skal her i Aarhus blandt andet i gang med at bygge et sejlsportscenter, og det er de også skrappe til i Spanien. Og så har vi valgt at besøge Nordspanien, hvor de har kulturhovedstad, som forberedelse til Aarhus Kulturhovedstad 2017. Jeg tænker, det bliver en spændende tur. Vi har ikke set det endelige program endnu, men vi skal besøge 3 byer over 5 dage.

Martin: Tror du, I vil lave loven om, sådan at man kan komme på Musik Festival igen med sine pædagoger?

Hans Skou: Hvis loven skal laves om, skal vi have fat på vores gode venner på Christiansborg. Det er dem, der bestemmer lovgivningen herhjemme. Vi andre retter ind efter den lovgivning, der er. Jeg tror ikke, der lige nu er planer om at ændre i betalingen til handicaphjælpere til musikfestivaler, så jeg vil ikke kunne love dig, den bliver lavet om. Det afhænger af et flertal på Christiansborg.

Martin: Okay, men mine pædagoger savner at sove dernede.

Hans Skou: Ja, det kan jeg godt forstå. En af vores gode venner arbejder på institutionen Sølund, så de kender helt klart udfordringen. Det er bare ikke muligt at løse problemet inden for lovgivningen for øjeblikket. Jeg tænker, at I gennem jeres organisationer hele tiden skal presse på. Jeg ved godt, det er nemt at sige. Og så er der jo heldigvis nogen, blandt andet Jesper van der Schaft, som har puklet på at rejse penge, så festivalen kan overleve. For det er det andet problem, festivalen har haft, udover at det er svært for jer at få jeres hjælpere med.

Martin: Ja, det er rigtigt. Mange tak for interviewet!

Hans Skou: Det er mig, der takker. God arbejdslyst med det og god dag!

Martin: Det må du også.

Hans Skou: Tak skal du have, hej hej.

Martin: Hej!

Heidi Vølcker: Forstanderinde på Djurslands Folkehøjskole

Af Gitte Helle Jensen, 12/11/2015

Gitte Jensen: Heidi, jeg har hørt at der bliver besparelser på højskole området, er det rigtigt? Kommer det til at ramme jer og hvordan?

Heidi Vølcker: Ja, der er besparelser på hele skole området, og de frie skoler bliver hårdt ramt, og de frie skoler og der er højskolerne en del af det, og vi bliver igen ramt, der var nogle besparelser for fem år siden, som ramte rigtig rigtig hårdt, og betød at en del højskoler lukkede, og nu får vi igen besparelser, så det bliver hårdt.

Heidi Vølcker

GJ: Er det noget som kommer til at ramme undervisningen af eleverne og kommer de til at mangle matriale til lektiehjælp osv. ?

HV: Altså lige præcis hvordan det kommer til at ramme det ved vi ikke endnu, vi skal jo sidde og regne på det og finde en løsning så det gør mindst muligt ondt, men det kommer til at betyde, at det ikke bliver helt så sjovt at lave højskole.

GJ: Hvor mange procent drejer det sig om?

HV: Det drejer sig om 2 procent om året de næste fire år, så det er i alt otte procent over en periode.

GJ: Er der nogle stillinger der bliver truet altså arbejdskraft?

HV: Altså vi har jo i forvejen skårede indtil benet, fordi som sagt har vi lige været ude for en sparerunde, og der har vi jo skåret ind til benet, så vi kan næsten ikke klare os med mindre. Så vi ved ikke helt præcis hvor det kommer til at ramme.

GJ: Har i så nogle frivillige mennesker som kan træde ind vis det bliver slemt?

HV: Det kan vi blive nødt til, og der håber jeg jo at vi kan få nogle frivillige til at hjælpe med de opgaver der ellers ikke kan blive løst her.

GJ: Hvordan er stemningen herude blandt elever og lærer på grund af besparelserne?

HV: Jamen, der er jo en vis vrede over at det igen igen er de frie skoler der bliver ramt, og samtidigt er der en lyst til at den her skole skal overleve og det her er en skole der skal fortsætte, og så kan jeg jo mærke på eleverne og lærene at der er en vilje til at nu får vi det bedst mulige jo af det, så vi fortsætter.

GJ: Når du høre om alle de besparelser rundt omkring, hvordan har du det inde i dig selv?

HV: Jamen, inde i mig selv er jeg vred, fordi jeg synes at man sparer de samme steder igen og igen, og så synes jeg også at vi er en skoleform, der er en økonomisk for Danmark, og så vil man ødelægge noget der er en fordel for Danmark og det gør mig rigtig vred.

GJ: Nu kommer der to procent næste år, men vis i skal skære ned, bliver i så nødt til at lukke?

HV: Vi vil gøre alt for at det ikke sker, for vi synes at vi har en skole som er rigtig vigtig, altså vi er den eneste skole som fungerer på den her måde, og vi vil virkelig gøre alt for at vi skal fortsætte, men vi kan jo ikke trylle.

 GJ: Jeg har læst at der ved med at komme elever og at antallet det stiger, det må da hjælpe lidt på det?

HV: ja, det er rigtigt, og samtidigt viser det sig at det er en skole som er god brug for, fordi så mange gerne vil have et højskole op hold hos os. Og det hjælper ja.

GJ: De står på venteliste for at komme op til jer?

HV: På nogle af vores kurser har vi venteliste.

GJ: Hvad for nogle kurser har i?

HV: Jamen vi har vores lange højskole kurser, som handler rigtig meget om at være sammen på højskolen, vi har slanke ophold, som handler om at få et sundere liv, og en sundere livsstil. Så har vi friluft forløb hvor der er meget friluftsliv og udendørs madlavning og billede kunst som vi laver både ude og inde, vi har mange kreative fag, og så har vi meget it og medier, musik og kor så meget meget forskellige fag, lære man på højskolen. Så har vi lange forløb, der vare endten enten et helt efterår eller et helt forår, også har vi også et helt kort forløb der vare en uge eller 14 dage.

GJ: Hvis du kunne, Heidi, råbe op på de der partier især regeringen inde på Christiansborg, hvad ville du så sige til dem?

HV: Hvad jeg ville sige til dem? Jeg ville sige til dem, tag jer nu sammen og tænk i nogle større linjer, tænk helheden, jeg er helt med på at vi er nødt til at spare, i disse tider er vi nødt til at spare, det skal vi jo selvfølgelig alle sammen være med til, men nogle gange sparer man de forkerte steder og nogle gange ender det med at end det oprindelige. Så mit opråb til politikerne er så tænk jer nu om.

GJ: Er det mest handicappede som kommer på skolen?

HV: De fleste elever som søger vores skole er udviklingshæmmede, det er nogle elever som har nogle udfordringer af en eller anden art, vores elever er meget forskellige, de er både unge og lidt ældre og så har vi nogle som er meget handicappede og så har vi nogle elever som er i grå zone området til at være næsten normal fungerende så vi har nogle elever der er meget meget forskellige, nogle der kan rigtig mange ting og nogle som har brug for rigtig meget hjælp.

GJ: Heidi jeg har hørt at i har et stort projekt næste år, er det noget at besparelserne kommer til at berøre?

HV: Vi har et stort vikingeegens spil som løber af stablen næste forår, og det er et meget stort projekt, som involere mange mennesker, vi har både et mandskor og vi har nogle skuespillere, og vi har musikere, mange er involeret i det her projekt og det kommer til at handle om vikinger og det er et projekt som vi selvstændig har fået midler til fra en fond, vi søger nogle gange midler til speciel projektier og lige det her projekt det kommer til at ske besparelser eller ej, så bliver det her gennemført.

GJ: Det lyder spændende hvordan har i fået den ide?

HV: Jamen det har vi fået, fordi vi har en teater lære her på skolen som hedder Maj Hvid Andersen som er utrolig dygtig til at skrive skuespil, og hun havde denne her meget meget vilde og store ide om at opføre et egns teater spil ude i Mols bjerge, og så en dag søgte vi en fond og fik midler til at gennemføre projektet og nu er vi i fuld gang, så det bliver rigtig godt.

GJ: Heidi, bliver i nødt til at søge flere fonder vis højskolen skal bestå i fremtiden?

HV: Ja, det er sådan at med de besparelser som er i udsigt, så er det meget skrabet og lave højskole med de midler som er til rådighed, vi er en højskole hvor det er rigtig vigtigt at der hele tiden foregår noget spændende og at vi har noget spændene undervisning og det skal der penge til for at kunne lave, og det betyder at vi i højre grad bliver nødt til at søge midler andre steder. Og det er rigtig tidskrævene at søge fonde og søge midler, men det bliver vi nødt til, vi er en højskole som har rigtig mange gode ideer, synes vi selv, og ideerne de kommer jo både fra eleverne og lærerne på højskolen, som kommer med gode ideer til spændene til tag, det kan være teaterprojekter det kan være musik projekt, det kan være noget it og internet projekter til gavn for eleverne og der må vi i fremtiden søge midler fra forskellige fonde hvor vi kan søge.

GJ: Hvor mange projekter har i gang i?

HV: Lige nu har vi to projekter i gang, altså vi har et projekt der handler om vikinger, det er et vikingeegns spil og det andet projekt er et demokrati projekt, der handler om at give handicappede større muligheder for at blande sig i den politiske debat og større mulighed for at være en del af demokrati og det projekt der handler om at være en del af demokrati og medborgerskab.

GJ: Tak fordi vi måtte komme.

HV: Det var så lidt.

Interview med Stig Rossen om Les Miserables

Af Gitte Helle Jensen og Dennis Sørensen, 29/10/2014

Gitte Jensen: Stig hvornår startede alt det her med Les Miserables?

Stig Rossen: Åh Gitte, det er mange år siden, i sommeren 1996 kom jeg med i koret på Les Miserables i London. Vi gik i gang med at spille omkring juli måned, eller juni. Jeg var i koret i 3 måneder hvor jeg også var stand in til hoved rollen som Jean Valjean. Vi havde haft nogle gennem spilninger, og fik vi at vide at til August skulle vi finde en nyt Valjean til rollen. Og så kom drømmen op i mig om det kunne lade sig gøre, men jeg var kun anden reserve og der var to før mig der kunne få rollen. Men jeg gik ind til direktøren og sagde til ham at jeg havde spillede rollen engang og om han ikke kunne få dem overtalt til at give mig en forestilling. Han lagde hoved på blokken for og jeg fik lov til at spille to forestillinger en torsdag både om eftermiddagen og om aftenen. Og der var vores producer inde og se den om aften, og så sagde til mig at jeg skulle regne der gik en uge inden jeg fik svar. Men allerede dagen efter ringede min agent til mig og sagde jeg havde fået rollen, så efter 3 måneder i koret stod jeg på scenen i rollen som Jean Valjean. Så har jeg spillet den i 10 forskellige lande og rundede for nylig her i Aarhus 1500 forestillinger.

GJ: Hvordan var det at blive fejret med alle de mennesker da du stod oppe på balkongen?

SR: Altså at få lov til at stå sammen med Flemming Enevold som en anden konge og han kaldte mig for musical kongen og se det menneskehav af mennesker der står med lys og flag var meget rørene.

Dennis Sørensen: Har det været svært at lære musicalen på dansk i stedet når du er vant til at synge den på engelsk?

SR: Ja, det er det faktisk, selv om der ikke er ret mange der tænker over det. Det er ikke fordi at engelsk er et bedre sprog end det danske sprog, for jeg elsker jo at synge på dansk, men der er i nogle tilfælde er nemmere at synge på engelsk. Sådan noget som vokaler og tonefald. Det er meget sværer på dansk end på engelsk. (Stig synger forskellene på begge sprog.) Det kunne jeg ikke huske fra 1993 hvor svært den var at synge på dansk. Jeg synes at det var mærkeligt at når vi havde sunget den så meget på engelsk at den var svær at få den ind i tonen på dansk. Jeg synes at vi har fået et godt resultat. Vi brugte Niels Brunce oversættelse fra 1993 og selvfølgelig skal der være på dansk når vi er på Aarhus teater.

GJ: Hvad er din absolute ynglinds sang i musicalen?

SR: Jamen Bring him home er selvfølgelig en af mine favoritter men skulle jeg vælge en helt ind til benet så bliver det I dream a dream.

DS: Hvordan ser du din alder forandre sig igennem musicalen?

SR: Man møder Valjean som 46 årige første som straffe fange og så følger man han de næste 20 år, man følger ikke helt den biologiske gang i musicalen, men ælder ham egentlig lidt mere.

GJ: Stig så vil vi sige tusind tak for denne gang.

Les Miserables handler om om Jean Valjean der kommer ud af fænglslet og blever en dannet mand, der først går gruelig meget igennem, han adoptere en pige hvis mor er luder og dør ung. Denne pige vokser op hos et forbryder par der har en datter på samme alder. Valjean møder Cocette som 10 årig og de næste 10 år er de på flugt fra Van de Jerk en politi advokat der vil gøre alt for få fingrene i Jean Valjean.

Grundlovsinterview med Nicolai Wammen

Af Gitte Helle Jensen, 26/5/2015

Gitte Jensen: Nicolai, hvor var du henne da terroren ramte København?

Nicolai Wammen:  Jeg var hjemme da telefonen den ringede og jeg var klar over at der var et angreb der var i gang, arrangementet ude på Krudttønden på København Østerbro, jeg vidste ikke på det tidspunkt, at det var et terror angreb, men var klar over at det var meget alvorligt og i løbet af de timer der gik efter, der stod det jo klart at der var tale om et terror angreb og terrorisme, jeg fik også talt med en af mine gode venner som var ude på krudttønden, det var den franske ambassadør, og vi talte i telefon sammen og han fortalte hvad der var sket.  Han fortalte at han selv var uskadt, men at der var sårede politibetjente og en borger  der så ud som om at de var meget alvorligt, og det var det jo så også da han var blevet dræbt, et menneske derude som var en hel uskyldig deltager af mødet, det var ganske forfærdeligt.

GJ: Du sagde ja til at holde talen til minde højtidligheden i Aarhus, men ikke i København, hvorfor ikke?

NW: Men det var sådan, at det var statsmini-steren der talte på vegne af den danske regering  i København og i Aarhus stod byrådet for at lave en minde højtidlighed der, og jeg blev spurgt om jeg ville tale til den, og det ville jeg gerne, og jeg talte jo sammen med borgmester Jacob Bundsgaard og rådmanden Bünyamin Simsek, og jeg synes at det var en meget smuk manifestation i Aarhus hvor rigtig mange mennesker med fakler i hænderne og sang viste deres sorg og sammenhold med befolkningen i København, ikke alene var noget der ramte i krudttønden eller synagogen  i Krystalgade,  det var et angreb på vores alle sammen demokrati og vores værdier og vores land. Og derfor var det så vigtig at der var så mange folk på gaden både i København og Aarhus og andre steder der ville give deres mening til kende, jeg ved også , at der var mange, mange, mennesker der ikke var med som følte nøjagtig det samme, jeg tror at det er noget som har påvirket alle danskere.  For vi blev jo ramt i sjælen men ville vise at det var ikke i vores land at terrorisme skulle have deres ståsted.

GJ: Synes du at vi er nok terrorsikrede i Danmark?

NW: Vores politi og efterretnings tjeneste gør et rigtig godt stykke arbejde og vi har grund til at rose dem for indsatsen, men vi siger også om der er ting som vi kan gøre endnu bedre og det er derfor at regeringen har fremlagt en række initiativer så at vi kan styrke vores politi og så vi kan styrke vores efterretnings tjeneste og vi kan styrke forsvaret efterretnings tjeneste, det gør vi for at passe bedst muligt på Danmark. Vi gør det fordi at der findes mennesker, som vil os det ondt, som hader vores demokrati, som ikke synes at der skal være ligestilling mellem mænd og kvinder og som ikke synes at religion skal leve i fred med hinanden, og derfor er det vigtigt at kunne sige at man skal leve med sit liv helt normal i Danmark som vi plejer, men vi skal heller ikke være naive  overfor hvad det er for en trussel vi står med  det er derfor vi er kommet med en række forslag som vi vil gøre alt for at folketinget vil bakke op med.

GJ: Hvor vigtig er ytringsfriheden for dig?

NW: Ytringsfriheden er meget, meget vigtig, det er en værdig som er meget afgørende grundpille at vi kan sig og hvad vi tænker tror og føler, og at det ikke er en imam eller en for dens sag skyld en politiker der bestemmer hvad der skal være i avisen, det er en avis redaktør der sammen med sine journalister afgør det.

GJ: Grundloven har jo 100 års jubilæum i år, hvad betyder den for dig?

NW: Grundloven er jo den lov at når man er nyvalgt folketings politiker, kommer over på Christiansborg, skal man skrive under på grundloven, fordi det er den måde man som folketingsmedlem respektere landels love og der er ikke nogen love der kan blive vedtaget som er i strid med grundloven, så grundloven er kan du sige grundstenen i det arbejde vi har i folketinget, og den lovgivning som kommer,  så det er helt afgørende for vores demokrati at vi har den.

GJ: Hvorfor tror du at kvinderne først fik stemmeret i 1915, vi har jo været med lang tid før?

NW: Det må man sige og der er jo ikke nogle undskyldning for at mændene før 1915 holdt kvinderne væk fra at kunne stemme det må man sige, man burde jo have haft stemmeret nøjagtigt lige så lang tid som mændene, men der var jo en vældig debat også i 1915,  om at kvinder skulle have lov til at stemme og lige som der også blev debat om at kvinder skulle have lov til at blive  præster, og der har desværre historisk set altid været mænd som troede at det var meget bedre at de bestemte over kvinderne , end at kvinderne var en del af vores demokrati og vores samfund. Og derfor er det jo meget vigtigt at sige, at det er altså kun 100 år siden at kvinderne fik stemmeret, og derfor er det også meget vigtigt at vi husker på, at vi er kommet rigtig langt med ligestillingen men vi er ikke i mål endnu, og at vi er et demokrati der kun er halvt vis ikke kvinderne er med i alle beslutninger i lige fod med mændene.

GJ: Synes du ikke at det var på tide at grundloven var bestemt af befolkningen og ikke af politikerne.

NW: Man kan sige at i forbindelse med grundloven som skete i 1953, vor vi fik den seneste grundlovs ændring, så var der jo folkeafstemning omkring den, og det var jo ved samme lejlighed at daværende prinsesse Margrethe skulle arve tronen efter sin far og dermed blive dronning Margrethe, så det er den grundlov som vi har i dag, som er blevet vedtaget af befolkningen, og det er også sådan, at skal man ændre på grundloven, kan man ikke gøre det uden at befolkningen siger ja til det, det er faktisk meget besværligt at ændre grundloven, og det er også for at beskytte vores demokrati mod at et lille flertal i folketinget pludselig vil lave om på det hele og måske i virkeligheden vil bestemme at mindretallet skal have færre rettigheder og mindre beskyttelse så det er meget vanskeligt at ændre på grundloven og det kræver at befolkningen siger ja.

GJ: Synes du ikke at stemmeretten skulle sættes ned til 16 år, da mange jo allerede begynder og interessere sig for politik der?

NW: Vi har jo en valgrets alder der siger 18 år, men vi har bestemt en diskussion  der køre om man kunne  gå helt ned på 16 år eksempelvis og give mulighed der for at man kunne stemme, men det er ikke noget som vil gøre sig gældende ved det kommende folketings valg der skal man være 18 år for at skulle kunne sætte sit kryds.

GJ: Hvad ønsker du for Danmark i fremtiden?

NW: Jeg ønsker at vi passer godt på det Danmark at vi kender, et Danmark hvor vi kan leve i tryghed og i sikkerhed, et Danmark hvor vi har et velfærds samfund hvor det for eksempel ikke er et spørgsmål om at man skal bruge dankortet men at det er sundhedskortet man skal bruge når man skal til læge eller på sygehuset, et Danmark hvor vi har et velfærds samfund hvor vi kan få en god uddannelse, uanset hvor man kommer fra i Aarhus og hvordan ens familie er stillet og et Danmark hvor vi passer godt på vores ældre og mennesker der har det svært, og et Danmark hvor vi også går ind og gør en ekstra indsats i forhold til psykiatrien,  så vi for alle der har brug for vores hjælp med i fælles skabet det er det Danmark som jeg håber på at vi kan have og det er det Danmark som jeg kæmper for og det er det Danmark jeg tror på og sådan tror jeg også at rigtig mange danskere har det..

GJ: Du har som forsvarsmininister været meget rundt omkring til vores soldater hvad har mest gjort indtryk på dig?

NW:  Det der gør mest indtryk på mig,  det er at vi har nogle mænd og kvinder der tager ud i verden og yder en indsats for at skabe bedre vilkår for mennesker der lever i urimelig fattigdom eller i krig og ufred og også på at passe godt på os herhjemme i Danmark. Det gør de med ofte med farer for eget liv og for eksempel så var jeg sammen med nogle sygeplejesker og læger og sundheds personale lige før jul, de skulle til Sierre Leone, og hjælpe i kampen mod Ebola, og det var mennesker som kunne have valgt at være sammen med deres familier juleaften og sidde og spise flæskesteg eller and og sidde og hygget sig, men som alligevel valgte at stå i et land langt fra i en dragt som minder om sådan en biavler dragt og hjælpe nogle mennesker i den yderste nød og jeg spurgte en af dem, hvorfor gør i det? Det er rigtig flot at i gør det men hvad tanker ligger der bag, så sagde hun til mig, jamen  Nicolai hvis ikke vi skulle gøre det,  hvem skulle så hjælpe de her mennesker i nød  sådan noget gør indtryk på mig. Det gør også indtryk på mig når jeg besøgte vores soldater i Afghanistan som også har gjort et fantastisk og fremragende indsats.  Og nogle af dem har også måtte betale en frygtelig høj pris med deres liv og andre er kommet hjem med ar på krop og sjæl, derfor er det rigtig vigtig at vi passer godt på dem og at de passer godt på os og hjælper dem der har det svært når de kommer tilbage, blandt andet skal vi nu til at have et veteran hjem i Aarhus og det synes jeg er en rigtig god måde at og give en hjælpende hånd til dem der har brug for det.

GJ: Der er mange som kommer hjem og får psykiske men bagefter, men som ikke ved det før lang tid efter, hvad gør i ved dem?

NW: Det er rigtigt, der har tidligere været et problem hvis man kom hjem og for eksempel var ramt af PTSD,  vis man så ikke fandt ud af det efter kort tid, så var det meget svært at få erstatning, og der har vi lavede reglerne om så langt flere nu får muligt for at få erstatning, også selv om de ikke bliver ramt af sygdommen men på et senere tidspunkt. Og vi har også aftalt midlertidigt  at vi kan lave en bedre indsats både af ud for de veteraner der er ramt og på krop og sjæl og også for deres familier,  for man skal huske på at det påvirker en hel familie. Når en veteran kommer hjem og har det rigtig skidt, når man er barn og glæder sig rigtig meget til at mor eller far kommer hjem og at man så oplever at mor eller far ikke er den samme som da de tog afsted så gør det ondt, det gør ondt på barnet og det gør ondt på forældrene. Og det er noget hvor vi som samfund har en pligt til at gå ind og støtte bedre op, det kan være familie lejre hvor man kan være sammen og bo eller det kan være psykolog hjælp  til børn og det er meget af det der optager mig rigtig meget.

GJ: Man snakker tit om folketingsvalg, ville du så vælge enten at komme tilbage til Aarhus byråd, eller at blive i folketinget?

NW: Jeg stiller op til at blive valgt til folketinget, jeg er rigtig glad for at sidde i folketinget, jeg er rigtig stolt af at jeg repræsentere Aarhus og Østjylland i folketinget og jeg håber at vælgerne i Aarhus og i Østjylland vil give mig muligheden for at fortsætte mit arbejde her og så er jeg rigtig glad for at se at Jacob gør så fremragende som borgmester og er i et byråd med en masse gode folk, så nej jeg har ikke nogle planer om at skulle tilbage i Aarhus byråd, til gengæld håber jeg at få opbakning så jeg kan få lov til at fortsætte med at være her.

GJ: Nicolai, tusind tak fordi du ville være med til det her.

NW: Selv tak.

Interview med Jonny Hefty & Jøden

Af Heidi Ostenfeldt, 4/10/2013

Heidi Ostenfeldt: Goddag, nu vil jeg gerne præsentere to af Østjyllands og Nordjyllands bedste rappere.

Jøden: Tusind, tusind tak.

Jonny Hefty: (og smukkeste).

Jonny Hefty & Jøden

HO: Jøden og Jonny Hefty.

JØ: Tusind tak skal du have.

HO: Hvad er rap? Og hvor opstod den?

JØ: Hvor den opstod? Der er jo mange forskellige teorier. Nogen påstår jo, at det kommer fra New York, og at det startede i 70’erne, men jeg har jo selv en teori om, at det startede oppe i Aalborg, dengang Jonny Hefty var ung og gik med aviser. Men øh, det handler mere om, hvor den er i dag, tror jeg. Og i dag, der er rap jo bare over alt. Det er stadigvæk i New York, det er i Aalborg, det er i Aarhus. Det er den største ungdomskultur, der findes. Og nu er der endda også nogle gamle mænd som os, der laver det. Så der er næsten ingen grænser.

HO: Hvordan kom rappen til Danmark, og hvem startede den i Danmark?

JH: Hmm, det var vel sådan nogen som Rockers By Choice og MC Einar, der havde været en tur i USA, og så havde taget nogle spændende, nye ting med hjem, som de begyndte at lave på dansk.

JØ: Der var faktisk en koncert for en lille måned siden i Tivoli, hvor dansk rap fejrede sit 25 års jubilæum, og der spillede nemlig førnævnte MC Einar og Rockers By Chioce og også nogle nye grupper som Ufo Yepha og Den Gale Pose, så, men jeg vil også sige, at det startede med de gamle drenge, Rockers og Einar.

Jonny Hefty & Jøden

HO: Hvorfor hedder du Jøden?

JØ: Huh, jeg tror, der er mange grunde. Og hvis der kun havde været én grund, så var det nok ikke blevet hængende. Men min mor har altid syntes jeg var en lille købmand, og det er sådan en fordom, man har haft om jøder, meget, at de var gode til at være købmænd. Og så tror jeg, hun har sagt, at jeg var en lille jøde. Og så hænger det nok også sammen med, at jeg er katolsk, og der, hvor jeg kom fra, i sådan nogle blokke, der var der nogen, der ikke rigtig kunne kende forskel på katolikker og jøder og hvad ved jeg, så der var sådan nogle onde drenge, der gik og kaldte mig jøde, og drillede mig med det. Og så tænkte jeg, ej, i stedet for at jeg skal have det som sådan et drille-navn, så kan jeg jo selv tage det, og så gjorde jeg det bare til mit navn.

HO: Er du religiøs, siden du har taget det navn?

JØ: Nej, jeg er ikke specielt religiøs, altså, jeg tror da, at man skal opføre sig ordentligt og sådan noget, men det behøver man nok ikke at være religiøs for at gøre. Jeg tror også, at hvis jeg havde været mere religiøs, så ville jeg nok ikke ha’ valgt det navn, fordi nogen vil måske synes, at det er lidt spottende, at tage sådan et religiøst navn, men ja, det er ikke på grund af Gud, at jeg har taget navnet i hvert fald.

HO: Hvad er det, der har inspireret jer?

JH: Det er jo både alle vores kollegaer i Danmark og USA, der laver rap, og så er det jo alle de mennesker vi møder, når vi gøgler rundt i landet, og øh …

JØ: Det er meget … Mange af vores sange, de handler om hverdagen, så det er meget sådan nogle rutiner, hvis man har det med at gå på bar tit, så er det det, vi spiller og synger sange om, og hvis man har et problem med, at folk hele tiden beder én om ting … Vi har lavet et nummer, der hedder Tak For Lort, for eksempel, der handler om at folk vil have en masse gratis ting af os, og at vi gerne vil ud og tjene nogle penge på at spille, og så tænker man: I stedet for, at gå og brokke sig til hinanden over, at der er folk, der skal have alt muligt, så laver man et nummer om det, eller, hvis vi føler at vi er nogle gamle drenge, jamen så laver vi et nummer, der hedder Gammel Dreng. Så det … Jeg tror, det er meget sådan vores egen hverdag, der inspirerer.

HO: Jeg har hørt, du også har lavet TV. Hvad er det for en slags?

JØ: Huh, ja, hvad har jeg næsten ikke lavet? Altså, jeg har jo selvfølgelig lavet sådan en masse af de der dumme programmer, som sådan nogle halvkendte mennesker er med i, hvor man skal konkurrere i at lave mad, og sådan noget. Ellers er det på TV2 Zulu, jeg har lavet rigtig meget, hvor jeg har været i USA med dem, og lege cowboy, og jeg har haft mit eget show om aftenen, der hed Ups! Det er live, og det sidste er, at jeg har været ude og rejse med min ven Karsten Green, hvor vi har været i de varme lande og prøve alle mulige dumme mandomsprøver, så jeg vil nok sige drengerøvs-tv. Det er det, vi går og laver.

HO: Har I prøvet at lave stand-up comedy?

JH: Kun sådan lidt for at tage pis på det, mere end for at være gode til det, tror jeg.

JØ: Vi har mange venner, som er dygtige til stand-up, og der føler jeg lidt, at de er så gode, at det niveau er vi slet ikke på endnu. Vi prøver selvfølgelig at være sjove, også når vi er ude og spille, sådan at vi snakker til folk og gør det også en del af live-oplevelsen, men jeg tror, vi har for meget respekt over for vores venner, der laver stand-up, til at vi sådan selv tror, at vi er de sjoveste mænd i byen.

HO: Hvad skal I lave i Stereo Studio i dag i Aarhus?

JH: Jamen øh, vi skal jo sælge en hel masse plader, og så skal vi skrive autografer på dem, og så skal vi gi’ et par numre fra vores plade, og så skal vi ellers bare ind og håbe på, der er nogen, der vil ud og møde os og gi’ os en hi-five, og købe Den Fede, som vores plade hedder.

JØ: Vi prøver lidt på at … Vi vil gerne møde så mange forskellige mennesker som muligt, og i aften, der holder vi en reception nede på Escobar, men det bliver sådan noget med tusindvis af bajere, og en masse arnbitter, og puha, jeg skal komme efter dig. Og der tænker vi, at hvis man er en gammel kone, eller hvis man har små børn, og man gerne vil hen og møde os, så er det måske ikke så godt, at man skal tage på Escobar, og så tænker vi, så kan de jo så komme ned i Stereo Studio og lige få en hi-five af os.

(Jøden-kage serveres)

HO: Har I tænkt jer at stille op til Melodi Grand Prix næste år?

JØ: Vi blev faktisk kontaktet af Danmarks Radio sidste år, der spurgte om vi havde lyst til at komme med et bidrag til Melodi Grand Prix, men jeg føler lidt, at sidste gang, der var en rap-sang med i Melodi Grand Prix, det var Kølig Kaj, og det har jeg stadigvæk ondt i ørerne over. Så jeg tror at vi lige venter 10 år, indtil vi er gamle nok til det.

HO: Kan I leve af musikken?

JH: Vi er i hvert fald ikke døde af den.

JØ: Man kan vel lige overleve. Det handler vel lidt om, at man skal vide, hvor meget man tjener, og så skal man ikke bruge for meget. Så, hvis du har en rigtig god måned, så kan man måske godt tage ud og købe en ekstra stor sodavand, men hvis man har en måned, hvor der ikke er så mange spillejobs, så kan det godt være der skal spises lidt rugbrød i stedet for. Så jeg tror, det er lige som alle andre brancher, at man skal vel bare sætte tæring og næring efter en ordentlig målestok.

HO: Hvad er jeres yndlingssange? Både af jeres, og af dem I selv hører.

JH: Øh, vi hører rigtig meget Peter Sommer. Han har lavet en sang, der hedder Beruset, som vi går og synger hele tiden. Det er nok yndlingssangen for mit vedkommende lige nu.

JØ: Ved du hvem Drake er?

HO: Jeg tror, jeg har hørt lidt om ham.

JØ: Ham Drake, ham synes jeg er rigtig, rigtig sej, hvis jeg skal høre noget amerikaner-rap. Men ellers, så tror jeg, vi går og hører sådan lidt underlig musik derhjemme. Folk tror, vi kun hører rap-musik, men der er lige så meget country i ghettoblasteren derhjemme. Så vi hører ja, noget country, og netop ja, noget Peter Sommer. Jeg kan rigtig godt lide dansk-sproget musik. Men jeg kan bedst lide dansksproget sang. Ikke så meget rap.

HO: Hvad går I efter, når I laver musikvideoer? Holder I jer til, hvad sangen handler om, eller finder I selv på noget?

JH: Det er nok en blanding. Altså, vi har sådan en grundidé, men så sker der altid noget skørt når kameraet bliver tændt og vi bliver fulde og vilde, og så inviterer vi som regel også en masse sjove statister, som bringer et eller andet til bordet, en eller anden sjov stemning eller en flaske snaps eller en baglæns kolbøtte, så det er sådan en blanding af nogle gode idéer, men der må også godt ske noget, vi ikke har planlagt.

JØ: Men, vi har for eksempel lavet en musikvideo til nummeret Gammel Dreng, og der lånte vi en af vores venners bedstemors hus, og det var sådan et rigtigt, gammelt hjem, og på den måde var vi jo så klædt ud som gamle drenge, og så lavede vi et nummer, som hedder Tung som en sten, som var mere en heavy sang eller en tung hiphop sang, og den tog vi så på en heavy festival og filmede, for at holde os til temaet der. Og her den sidste video, vi har lavet, som hedder Kom Igen, som ikke er en reggae sang, men som lyder som en reggae sang, der har vi sådan lidt prøvet at køre en lidt løssluppen sommerstemning. Så jeg tror faktisk du har ret, hvis man siger, vi holder os til det tema, som sangen har.

HO: Jeg har hørt, at I har lavet jeres eget pladeselskab. Hvorfor det?

JH: Jamen det er fordi, vi lever i en tid, hvor pladeselskaber ikke er så vigtige mere. Det de kunne før, det kan man selv gøre på internettet nu. Man kan selv lægge videoer ud, man kan selv snakke med folk gennem Facebook og så videre. Så vi bruger egentlig pladeselskabet til at distribuere vores plade, og så kan vi selv sidde og være bosser og bestemme det hele.

JØ: Og bare for at vi kan kalde os selv for direktører. Som du ved, hvis man har sit eget firma.

HO: Nå ja, og vi er jo også facebook-venner, Jøden, og hvem ved, måske efter det her interview kan vi også blive facebook-venner?

JH: Jamen lad os endelig blive facebook-venner.

HO: Hvornår begyndte I at lave musik sammen?

JØ: Vi har en fælles ven, der hedder Rasmus Poulsen, ham, der hedder Raske Penge, og han sendte mig en mail, og også én til Jonny Hefty, hvor han spurgte, om det ikke var på tide, at vi skulle møde hinanden, fordi han syntes at vi sikkert kunne lave noget sjov musik sammen. Og så tænkte vi: Jamen, man skal jo lytte til de kloge mennesker. Så vi mødtes en dag oppe i Aalborg, dagen før der var den første MC Fight Night faktisk, og hang ud og drak en lille øl og endte med at lave vores første nummer sammen den første aften vi hang ud. Og ja, så 13 år senere har vi lavet en plade. Så det går jo lynhurtigt.

HO: Har I jeres egen hjemmeside?

JH: Nej, ikke mere. Vi har haft hefty.dk i 12 år, men det var lidt som om Facebook og andre sociale medier bare havde bedre fat i folk, og så var det gratis.

JØ: Jeg tror Facebook er et meget … altså, i gamle dage var det måske vigtigt at have en rigtig hjemmeside, men i dag synes jeg, der er rigtig meget, man kan gøre via Facebook, og det handler jo også om, at man skal jo gerne … Hvis man ser en hjemmeside som et udstillingsvindue, så handler det jo om at have et udstillingsvindue der, hvor folk de kigger. Og jeg mener ikke selv at folk de besøger hjemmesider lige så meget, som de for eksempel besøger Facebook. Så det er egentlig … Vi vil bare gerne ha’ at folk ser vores musik der, hvor de er, og det tænker vi, det er på Facebook lige nu.

JH: Der kan folk også selv få lov til at dele det og kommentere det.

JØ: Ja, det bliver lidt mere interaktivt. Hvis du har en hjemmeside bare, så er det som om det er envejs-kommunikation, men hvis det er Facebook, så giver det folk mulighed for at skrive til os og dele billeder, og hvis de har taget billeder af os, så kan de uploade dem. Og, jamen, det giver en meget bedre kontakt med folk. Og det kan vi rigtig godt lide.

HO: Hvad har I af fremtidsplaner inden for musikken?

JØ: Blive gift med Marie Key. Ej, vi vil selvfølgelig gerne … I den nærmeste fremtid vil vi jo gerne have, at pladen bliver en succes. Det er jo selvfølgelig vores mål lige nu, og man vil jo altid gerne bygge videre på noget, som går godt. Og hvem ved? Vi har jo et rigtig godt samarbejde med DJ Static, og regner da også med at blive ved med at lave flere numre sammen med ham. Så det kan da godt være engang i år 2026 at der kommer en plade mere.

JH: Gaaamle dreng.

JØ: Ja, ældgamle dreng.

HO: Hvad laver I i jeres fritid?

JØ: Spiller computerspil. Det er lidt … Det er nok mest mig, der gør det. Men jeg kan rigtig godt lide at, ja, spille dumme computerspil og gå ud og møde unge damer. Det synes jeg er to sunde hobbyer.

HO: Hvad med dig Jonny Hefty?

JH: Jamen jeg kan jo godt lide at løbe en tur langs Limfjorden, og gå over i svømmehallen og sidde lidt i koldt vands karet, gå ind i dampbadet og få lidt wellness og sådan noget. Jeg prøver lige at få lidt voksen-point …

JØ: Han kan også godt lide at gå på bar, bare rolig.

JH: Ej, vi lever lidt som om vi lige er flyttet hjemmefra, må vi indrømme.

JØ: Det er hårdt og sjovt.

HO: Vil I altid lave rap-musik, eller kunne man forestille sig dig, Jonny Hefty, at du går over til rock musik?

JH: Jamen jeg kommer jo egentlig fra rock musik, jeg var jo forsanger i sådan et heavy metal band, hvor jeg stod og growlede engang. Men nu synger vi begge to rigtig, rigtig grimt, så jeg tror rap, det er nok den vej vi fortsætter.

HO: Nu ved jeg, at der er det der program, der hedder X Factor. Kunne man forestille sig, at en af jer to ville være dommer i stedet for Blachman?

JH: Ikke mig.

JØ: Nej, jeg vil også sige, jeg tror Blachman er rigtig dygtig, men han er jo ikke ansat til at råde folk og til at hjælpe folk i X Factor, han er jo ansat til at svine folk til og til at tage deres selvtillid fra dem og finde på sjove vendinger, hvor alle folk de kan grine af dem. Men der er ikke rigtig det, vi prøver på at lave, i hvert fald, når vi er ude og spille og ude og underholde. Så hvis vi skulle være med i et lignende program, så ville det i hvert fald ikke være lige som Thomas Blachman, så ville det nok mere være i en mere guidende rolle. Men jeg ser jo heller ikke os som værende der. Vi skulle nok mere være sådan nogle, der stillede op i et eller andet ”Danmark har dårlige talenter” eller et eller andet i den stil.

HO: Ej, der har jo været det der Talent på Danmarks Radio.

JØ: Så kunne det være sådan noget som det, vi skulle stille op i, men nej, jeg tror også, sådan nogle konkurrencer, det er sådan noget lidt mærkeligt noget. Så er der en balletdanser, der konkurrerer mod en jonglør, der konkurrerer mod én, der synger heavy metal. Og det er lidt svært at sammenligne, hvad er bedst af det? Så, jeg tror hellere vi vil ud og spille nogle koncerter fredag og lørdag aften.

HO: Har I nogle gode råd til nye kunstnere, der vil ind i musikken?

JH: Find jeres egen stil og hold på den og bliv ved. Giv aldrig op.

JØ: Og så husk, at der er ingenting, der kommer af sig selv. Det kan godt være at nogen har meget talent eller mere talent end andre, men jeg tror altid på, at hårdt arbejde, det kommer man altid længere med, end med talent. Især hvis talent ikke arbejder hårdt. Så det handler om at blive ved, og have det sjovt med det. Hvis man har lyst til at lave musik for at blive Justin Bieber og få 1000 kærester, så er det en dum motivation, men hvis man har lyst til at lave sange, og ikke kan få de her melodier ud af hovedet medmindre man spiller dem på sin guitar, jamen så er det det, man skal gøre.

HO: Så det vil sige, at I eller ikke vil være coaches inden for Voice?

JH: Altså, vi kan jo hverken synge eller spille på noget, så du ville ikke få ret meget ud af de råd, vi kunne gi’ dig sådan rent musikalsk. Vi kunne nok godt gi’ dig nogle råd om at markedsføre dig selv, men sådan rent tonalt og sangmæssigt og så videre, der tror jeg, der er nogen, der kan lidt mere end os.

JØ: Og nu, det er jo heller ikke lige der, hvor vi er. Altså, nu nævnte du jo selv, at jeg har lavet sådan nogle skøre ting på Zulu, men det er nok sådan nogle programmer, vi nok mere er til, end sådan noget som Voice og Vild Med Dans og sådan noget. Det er ikke lige vores genre, vil jeg sige, og det er ikke fordi jeg siger, at der er noget galt med Hr. og Fru Danmark, der sidder og ser det fredag aften, men jeg tror vi bedre kan lide, at der er lidt knald i røven og nogle skøre ting, end sådan nogle programmer, der er kopieret fra USA.

En stor tak til Jøden og Jonny for et fedt interview.

 

Interview med Mike Tramp

Af Gitte Helle Jensen, 26/02/2016

Gitte: Mike dine sidste 3 albums er det ikke en slags selv biografi. om alt det du har oplevet især den første Complelon street?

MT: Jeg skriver i de fleste tilfælde om mit eget liv, eller den måde jeg er ser livet og verden på.

Gitte: Hvem er det du møder på en ø hvor der er kokain i blandt?

MT: Det er ikke Kokain jeg synger. Det er en Ø hvor Coconuts grow (Kokos)..

Gitte: En af mine favorit sange på cd'en er a new day come, handler den om at man skal finde sammen og være glade?

MT: Cobblestone street er der en sang som heder New Day og på Museum er der en sang som heder New World coming, jeg regner med det er den sidste du hentyder til. Jeg vælger aldrig at svare rent på hvad en sang er om, men mere hvis nogen referer til noget specielt. I dette tilfælde snakker vi jo om den verden og det liv som venter vores børn, en verden og liv som vil blive totalt anderledes end den vi voksede op i.

Gitte: Hvad handler Revolution om, er det dig selv som vil lave oprør eller er det et land du synger om her?

MT: Revolution hentyder altid til oprør af en slags. I dette tilfælde er det lidt af det modsatte, hvor jeg mener at det oprør som kommer i dag, er mere noget med at gå ned i butikken og brokke sig over din smartphone ikke rigtigt virker, og så for du en ny, plus et nyt abonnement og så går du glad hjem og dit oprør er overstået.

Gitte: Find it in your heart synger du om at miste en du holder af, har du prøvet det mange gang og hvordan har du det med det?

MT: Vi er jo alle mere ens end ikke. Dog er det ikke lige det sangen handler om.

Gitte: Når du laver dine egne sange nu, er det dit bedste ståsted hvor du er lige nu og her?

MT: Jeg er altid mig, så jeg skal bare kigge inden i for at finde spørgsmål og svar.

Gitte: Museum er den første sang Trust in yourself, synger du meget om at tro på dig selv og du tror ikke rigtig på regeringen og de love de laver har du det stadig sådan?

MT: Jeg har altid haft det sådan.

Gitte: Down south er en rock sang, hvad handler den om?

MT: Engang imellem er det musikken som er den som leder og teksten følger.

Gitte: Handler Freedom om at være dig selv og gøre som du selv vil uden at folk blander sig?

MT: Mine sange er ligeså meget til og om andre menesker som det er om mig selv.

Gitte: Du synger just a kiss and you were gone, er det sangen om den eneste ene?

MT: Nej det er det ikke, der gemmer sig mere i teksten

Gitte: hvorfor lavede du en sang som Slave, føler du dig som en slave nogen gange?

MT: Jeg bruger mange gange visse ord som en metafor, og dermed gir’ mulighed for at forklæde den rigtige historie i noget andet.

Gitte: Mother er en af de smukkeste sange du har skrevet jeg får tårer i øjnene når jeg høre den. Er det en hyldest sang til din mor?

MT: Ja det er den, den kan nok ikke misforståes.

Gitte:Nomad er der 11 nye sange, hvorfor lige den titlel?

MT: Der er 10 sange, lige som der er 10 sange på Cobblestone street og Museum. Jeg er overbevist om at de fleste forbinder titlen med kunstnerens liv, mit liv.

Gitte: På den første sang give it all you got, handler den om at man aldrig må give op har du haft det sådan på et tidspunkt at du har været ved at give op?

MT: Jeg ved alle har været det sted, derfor er det let for folk at forholde sig den sang.

Gitte: Wait till forever er en knald god sang en af mine favoritter på cd'en er det fordi du synes man skal tage chancen og leve i nuet og prøve det man gerne vil af?

MT: Det er nu du lever, det er nu du har chance.

Gitte: Nomad er mere rocket end de to andre, det er lige som om at du er vendt tilbage til rødderne i starten?

MT: Jeg ser det aldrig på den måde. Hvis der er et album hvor jeg vender helt tilbage til Rødderne, så er det Cobblestone street.

Gitte: Sangen bow and obey hvad handler den om? Det er udtryk jeg ikke har hørt om før..

MT: Nogen menesker knæler for andre eller noget Gudeligt jeg gør ikke, og så er der lidt mere i teksten, den skal lytteren selv finde.

Gitte: Alkohol og kokain handler high like a mountain er det noget du har haft tæt ind på livet i din omkreds eller handler den om fiktive personer?

MT: Jeg er vokset om i et hårdt miljø, plus meste af mit liv har jeg set den slags foran mig.

Gitte: I no more, synger du om at du er træt af at høre om du er træt af nyhederne og alle folk har en skyder og du er godt træt af at høre om det har du det stadig sådan?

MT: Det kommer da ikke bare til at gå væk, det bliver jo kun værre og værre.

Gitte: Den sidste sang Who can you believe, handler den om at det er svært at stole på folk i branchen eller i det hele tiden?

MT: Sidste sang, det er ikke den sidste sang på Nomad. Men yes, det er svært at vide hvem man kan stole på og hvem som fortæller sandheden. Nok mere i folk som styre verden end noget andet.

Gitte: Hvornår laver du en greatest hits fra din tid helt tilbage fra Mabel og til nu? Der må være masser af tage af.

MT: Det ved jeg ikke, men Mabel bliver ikke blanded ind i mine solo karriere.

Gitte: Hvornår laver du en koncert dvd?

MT: Når det føles rigtigt.

Interview med Anna Louise Tranæs Didriksen

Af Dennis Sørensen, 29/10/2014

Dennis: hvor tit læser du nyhederne op?

Anna: Det bliver 4-5 gange om måneden pga. familien da programmet sendes om aften og programmerne som Go’ Aften Østjylland og Vild Med Dyr.

Dennis: Hvordan fik du ideen til Vild Med Dyr og kommer der flere?

Anna: Vi har lige optaget 12 programmer og jeg tror at vi i aften skal sende det tredje program af Vild Med Dyr og der er lave en film med regnskoven i Ækvator som snart bliver sendt programmet sammen med Randers regnskov.

Dennis: Du har jo en uddannelse som folkeskolelærer og hvordan endte du som tv-vært?

Anna: Da jeg blev færdig som lærer i 1992, nåede jeg at være vikar 3 forskellige steder inden jeg så hørte at de søgte en ny vært på tv2 sporten fordi at Line Baun Danielsen stoppede. Og så kom jeg ind som vært på sporten uden at ha nogen uddannelse som vært

Dennis: Hvad er det sjoveste, som du har lavet på tv?

Anna: Det må være programmet Vild Med Dyr, holde en lille løveunge fodre aber eller holde en slange.

Dennis: Har du andet end islandske heste som hobby?

Anna: Jeg vil gerne dyrke gymnastik men der er svært pga. familien og jobbet og derfor har jeg de islandske heste.

Dennis: Hvad er dine fremtidsplaner både personlig og arbejdsmæssigt?

Anna: Tv2 Østjylland opfylder alt så længe at de vil bruge mig.

Dennis: Anna, så vil jeg sige tak fordi, at du havde tid til et interview med mig.

Handicap Grand Prix 2015: Interviews

Af Gitte Helle Jensen, 9/11/2015

Den 31. oktober var en stor dag for mange. Det meste af musik og medieværkstedet tog til Skanderborg Gymansium for at støtte Jeanette og Rødderne der skulle deltage med sangen Fri Fantasy skrevet af Danny Nielsen og Winnie Sørensen fra Winnie & The Jets. Den eneste af Jeanette og Rødderne der havde prøvet det før var Martin Roland, han tog det cool hvor de andre var meget spændte også lidt nervøse hvad der jo ikke var noget at sige til. Der var ti bands fra Slagelse, Århus, Odense, Skanderborg, Faxe, Hvidovre og Randers. Hver band havde indsendt en præsentationsvideo med dem selv som blev vist inden de gik på scenen. Frank Megabody var vært og det gjorde han fint og sjovt og han var meget humoristisk. Før alle bands gik på scenen blev de interviewet af Kasper hvor de sad i hjørnesofaerne i en særlig VIP Lounge, der var blevet lavet, hvor de lige kunne hvile ud bagefter de havde spillet.

Se hele HGP her...

Jeg lavede et par interview mens jeg var dernede og hyggede mig rigtig meget. Den første jeg interviewede var Torben Hedegaard fra Hit Patruljen, det var det band som vandt Handicap grand prix sidste år og var skyld i at Skanderborg kommune skulle holde det i år. Her kommer hele interviewet:

GJ: Hej Torben, tak fordi du ville være med.

TH: Ja, Velbekomme.

GJ: Hvordan synes du at det er gået i dag indtil videre?

TH: Jeg synes at det har været fantastisk at være med til HGP, det er det.

GJ: Det er ikke første gang i er med?

TH: Nej det er det ikke, vi vandt jo i Viborg i 2014, det var sidste år, men hvad ved jo ikke noget.

GJ: Nej, man ved aldrig hvad der sker:

TH: Nej det gør man ikke.

GJ: Hvordan synes du at det gik oppe på scenen? Gik det godt?

TH: Det gik da godt ja, og så fik vi flotte og meget roste kommentarer fra dommerne.

GJ: Er det ikke første gang at dommerne kommenterer efter bandsne har optrådt?

TH: Det er rigtigt, det var rart.

GJ: Ud over jeres egen melodi, har du så nogle andre favoritter i mellem?

TH: Der er nogen af dem som jeg jo har hørt på Sølund Festivalen.

GJ: Tror I at I når finalen?

TH: Det ved jeg ikke, men jeg håber at vi kommer til spille sangen en gang til.

GJ: Sådan og held og lykke.

TH: Ja tak og held og lykke med HGP 2015.

GJ: Tak.

Det var rart at snakke med Torben igen, men de kom ikke i finalen, men hyggede sig til festen. Torben var faktisk rigtig smart klædt på med en smoking der lignede det gamle pause signal fra TV. Nogle minutter senere skulle vi ud og have lidt frisk luft og der stod Martin Roland og snakkede med Karina og Jenny fra Bali band fra Odense, vi spurgte om vi måtte låne pigerne og bad Martin samle resten af Jeanette og Rødderne til interview.

GJ: Hej Karina og Jenny, tak fordi i gad og være med.

K: Det var så lidt

GJ: Hvordan synes i at det gik oppe på scenen?

J: Jeg synes at det gik rigtigt godt og at vi fyrede den rigtigt godt af.

K: Ja, det var faktisk bedre end forventet, der var meget improvisation for vi havde ikke rigtigt haft tid til at lave noget sene show, så det var rent improvisation.

GJ: Det var flot klaret synes jeg

K: Jo tak.

GJ: Er der noget med at har været i Japan?

K: Ja, det er rigtigt, på en 14 dages tur og 6 koncerter så.

GJ: Det godt klaret.

K: Ja det må man sige, sytten timer i et fly så står verden da heller ikke længere.

GJ: Hvad med jet lag og tid og sted?

J: Det var en smule stress, ellers gik det fantastisk.

K: Det var lidt svært at vende sig til, men efter to dages tid gik det fint.

GJ: Hvad forventer i jer af i aften? Tror I at I kommer i finalen?

J: Altså jeg er faktisk lige glad om vi vinder eller taber, jeg synes bare at det er sjovt at være med, feste og hygge og det hele.

K: Men rent ud sagt, så tror jeg at vi har en lille chance.

GJ: Ud over jer selv, har i så et andet favorit band?

J: Uh, Jeg har Britney Spears...

K: Altså sådan i aften skat,

J: Nåh.

K: Så vil jeg nok sige Jeanette og Rødderne, eller ja, jeg tror det er Jeanette og Rødderne, vil jeg sige.

GJ: Glæder i jer til festen?

K&J: Ja det gør vi.

GJ: Tusind tak skal i have.

K&J: Selv tak.

Bali kom i finalen og endte med at vinde den, så næste år skal HGP foregår i H.C. Andersens fødeby Odense. De deltog med sange Rockin’ all over Japan. Lidt senere havde jeg fornøjelsen af at interviewe Jeanette og Rødderne, og jeg havde for én gangs skyld hele bandet siddende om mig.

GJ: Jeanette og Rødderne i har lige været på scenen, hvordan gik det?

Jeanette: Jeg synes faktisk at det gik rigtig rigtig godt, ja, vi var meget nervøse. Jeg var meget nervøs for hvordan det ville fungere med trommerne og bassen, og Martin spillede rigtig godt i dag.

GJ: Jeg lagde slet ikke mærke til at i var nervøse, var i?

Christian: Jeg må indrømme at jeg var nervøs inden jeg gik på scenen, men jeg prøvede at holde det inde og så bare præstere og nyde det og jeg synes faktisk at det gik rigtigt godt.

Jeanette: Jeg var også meget overrasket over at denne gang lykkes det uden at spille fejl. Så rigtig godt i hvert fald.

GJ: Hvad synes i andre Jørgen og Joanna?

Jørgen: Jo, det gik da udmærket.

GJ: Hvad forventer i jer senere hen?

Jeanette: Vi forventer at vi går videre.

Christian: Selvfølgelig håber vi på at gå videre, men det er jo ikke os selv som afgør det, det er jo både dommere og publikum, så lad os se.

Jeanette: Det er også første gang at den femte dommer er publikum, så det er jo det samme i de andre grand prixer, så det plejer jo at være seerne der stemmer, det plejer ikke at være publikum, det er bygget op lige som et rigtig grand prix.

GJ: Kan i bruge dommernes kommentarer til noget?

Jeanette: Jeg var faktisk rørt over Brians og Sonnis kommentarer, og også de to andre dommere.

Christian: Jeg var meget positivt overrasket over hvad dommerne sagde til os så det var fint.

GJ: Hvad siger du Martin?

Martin: Jeg var overrasket over hvor godt det gik.

GJ: Glæder i jer til festen, Skal i ud og give den gas bagefter?

Jeanette: Ja det skal vi i hvert fald, vi har været lidt ude og danse.

GJ: Tak fordi i tog jer tid og pøj pøj

Jeanette: Tak.

Jeanette og Rødderne kom desværre ikke til finalen, men festede løs sammen med os andre da vi var færdige med at spise over i gymnasium hallen. Vi fik 3 retters menu bestående af laks, svine kæber og kage og is som dessert. I den første pause spillede Winnie & The Jets op til dans og det gjorde de super godt, der var rigtig mange på dansegulvet og der var flere der gerne ville have ekstra nummer, men der var ikke tid til det da man skulle have finalen kørt i stilling. Det var rigtig modbydeligt at sidde og vente og håbe på at Jeanette og Rødderne måske var mellem de 3 heldige, men det var Sunshine Band fra Slagelse og Krudtuglerne fra Faxe og Bali fra Odense som kom i finalen. Jeg synes klart at ud fra de 3 bands var Bali de rette vindere. Inden vi skulle over og spise og til fest med blandt andet Kirsten Siggard og Søren Poppe to tidligere grand prix vindere fik jeg et kort interview med musik produceren Kim Sagild:

GJ: Du har sagt ja til at være dommer her i dag, hvorfor det?

KS: Fordi Mads Buresø som er en af mine gamle elever, har lavet det her i dag og når han spørger mig, siger jeg altid ja, fordi han er en sød fyr.

GJ: Hvordan synes du at det er gået i dag?

KS: Jeg synes at det er fantastisk, jeg har aldrig prøvet at opleve sådan noget før, jeg har kun været med i det rigtige melodi grand prix nogle gange for 30 år siden, det her det er helt fantastisk og helt fantastisk og sjovt at være med til. Jeg mødte nogle dommere som jeg ikke kendte.

GJ: Var der nogen af dine favoritter som vandt i dag?

KS: Ja, to af de 3 som var i finalen, dem havde jeg også stemt på, jeg havde også stemt på Bali, jeg stemte på nogen der hed Sækken Med Hiphoppere, dem stemte jeg på som min nr. 3.

GJ: Kim tak fordi du ville være med.

KS: Det var så lidt.

En lille uges tid efter HGP'et  fangede jeg Brian Laurie, der også var dommer i showet, for jeg synes det kunne være sjovt at høre hans kommentarer og synspunkt på hvordan det havde været.

GJ: I fredags var vi til HGP i Skanderborg, hvordan synes du at det gik?

BL: Jeg synes det gik over alt forventning, jeg synes at bruger-bandsene var fantastiske og niveauet var højt og jeg synes at det var dejligt at se at der ikke var en flok pædagoger på scenen og spille og så står der nogle mennesker med down syndrome og står og spiller med tamburin. De var væk og det var jeg meget, meget glad for at se. Der skal ikke være så mange pædagoger involveret i bruger-bands. De skal være bag scenen og støtte dem, så for mig at se var det dejligt at de er begyndt at trække sig lidt væk. Personligt var det en meget, meget stor aften, men jeg tror også egentlig, men jeg tror også det var en stor oplevelse for alle der var med, bands, publikum ja alle.

GJ: Brian du var dommer, havde du selv nogle favoritter til at vinde?

BL: Jeg var klar over at Bali havde en rigtig god chance, inden de begyndte i Melodi Grand Prix, for de er et godt band og jeg har hørt dem rigtig mange gange, men de overrasker mig igen fordi at Gerhard, deres musikpædagog var ikke med. Nej hvis jeg havde en favorit, så var det Bali. Som sagt, fordi jeg har hørt dem så mange gange. Og de viser hvad de kan, men alle var gode. Der var ikke nogen der faldt i fra, det tror jeg ikke der var.

GJ: Hvorfor tror du at Jeanette og Rødderne de ikke kom frem til finalen?

BL: Det kan være at de manglede et stærkt B stykke et stærkt omkvæd som lykkes for Bali, jeg tror Jeanette og Rødderne manglede et omkvæd, noget der rigtig fangede folk, jeg ved godt at de lavede det her klap og stamp, men de fik ikke publikum med. I forhold til de andre band, der var ikke rigtig noget omkvæd som man kunne gå rundt og huske bagefter f.eks. som Bali med Rockin’ all over Japan.

Læs mere om HGP på www.hgp.dk

Grundlovsinterview med Jens Joel

Af Gitte Helle Jensen, 27/5/2015

Gitte Jensen: Jens, først og fremmest tak fordi du gad og være med.

Jens Joel: Selvfølgelig, jeg er enorm glad for at blive inviteret:

GJ: Det lyder dejligt, hvornår startede du i politik?

JJ: Uha, det er altid sådan lidt svært at svare på, fordi hvornår starter man egentlig. Jeg kan sige, at nåde af det første jeg kan huske var at jeg var med til at arrangere protest demonstration, dengang Frankrig lavede atomprøvespræng-ninger  på den anden side af jorden, dengang gik jeg i gymnasium, men jeg startede sådan for alvor i politik da jeg flyttede til Aarhus, og startede med at læse, og så kom jeg i det som hedder Frit Forum som var det Social demokratiske studerene og der var Dan Jørgensen vores fødevareminister som slæbte mig med derned, han var også min kammerat på universitet så han viste mig hvor jeg skulle købe mine bøger, og hvor jeg skulle drikke bajer, og så viste han mig også hvor jeg skulle dyrke politik så han slæbte mig med i Frit Forum og der mødte jeg så Svend Auken og så blev jeg meget interesseret i de social  demokratiske mærkesager og jeg må sige at det er Svend der er skyld i at jeg i dag er politisk aktiv. Men hvornår jeg egentlig startede, det ved jeg ikke, for dengang var det slet ikke meningen jeg skulle være politiker.

GJ: Sven Auken, var han en af dine forbilleder:

JJ: Ja, Svend, han var mit store politiske forbillede, det var Svend som fik mig til at gå ind i politik det handlede jo meget om at han var rigtig rigtig god til at have missioner omkring et solidarisk samfund hvor vi passer godt på hinanden  og et grønt samfund hvor vi tager vare på fremtiden og så samtidig hvor han så sagde, det hjælper ikke noget at have alle de rigtige holdninger vis man ikke nogle gange vil tage ansvar for det og lave nogle løsninger, han sagde faktisk også  på et tidspunkt, at det er bedre at og få lavet 10 procent om en at have 15 procent ret, så derfor sagde Svend bare at det er okay at have missioner for det skal man have, men skal ikke kun stå ovre i hjørnet og råbe, man skal også gå ind og lave ansvar og vis man ikke kan få det helt som man vil have det, kan man lave det lidt bedre.

GJ: Har du en uddannelse udenfor dit politiske liv?

JJ: Ja, jeg har læst samfundsfag. Så man kan sige, at jeg er samfunds uddannet fra universitetet men jeg vil sige som politiker der er en af de vigtigste uddannelser at man snakker med rigtig mange forskellige folk og jeg har lavet rigtig meget inden jeg kom ind i politik af forskellige jobs, men det vigtigste er bare for mig at være ude på arbejdspladserne  på værestederne, altså derude hvor folk de ved hvor skoen den trykker, altså i har jo også bedre tjek på hvad der er jeres udfordringer i jeres hverdag lige så vel at alle mulige andre kan fortælle om deres hverdag, man kan sige at er man tømrer, havarbejder eller gymnasium lærer og så har man jo kun haft sit eget liv og som politiker er man nødt til at kæmpe for andres folks liv man skal da repræsentere mere end sig selv.

GJ: Er det sådan en social demokratisk baggrund at i tager ud på arbejdspladserne, det synes jeg ikke at andre politiker gør?

JJ: Ja, det ved jeg ikke, det er selvfølgelig meget typisk for social demokraterne at der har haft et meget tæt samarbejde med lønmodtagerne på arbejdspladserne og på fagforeningerne og jeg sagde simpelthen op i min fagforening oppe i 3F kan i ikke finde nogle arbejdspladser til mig som gerne vil have at jeg kommer ud, ikke bare på besøg i frokost pausen, men også kommer ud og arbejder med dem, jeg har for eksempel nogle beton arbejder jeg startede med for fire år siden, der er sådan et sjak som jeg har gået med et til to gange om året lige sige i 3-4 dage hvor vi så går og arbejder og smalltalk’er lidt, og så hjælper de mig lidt med at arbejde, for jeg er jo ikke så god som de er , så mens vi går og arbejder, for vi jo også lidt snak om hvad de går og er bekymret for eksempel vis der kommer nogle fra andre lande som ikke for den rigtige løn og så videre, så det er i hvert fald noget at jeg har sagt at det vil jeg meget gerne, så jeg har både været med nede ved havnen, og med betonarbejderne så det vil jeg meget gerne, det skal der  også være plads til.

GJ: Hvordan har dine 4 år på Christiansborg været?

JJ: Det er spændende det er det, men det er jo ikke kun en dans på roser om man vil, altså når man går ind i politik så gør man det jo fordi man gerne vil lave verden om og lave den til et bedre sted og man har en masse missioner, og det er jo det man ikke kan gøre til virkelighed i hvert fald ikke på en gang, og det er jo ikke kun at man slås med partierne men at man også, det er jo et stort system og hver gang man vil lave noget om så er der også nogle som kæmper imod det så. Jeg vil sige det er ekstremt fedt at få lov til at være med i politik og være med til det man brænder for, men det er selvfølgelig klart, man skal også have lidt tålmodighed, og nu for eksempel ude på byg pladserne der var der nogle der sagde da jeg blev valgt, nå så kan vi vel få det der ID kort, du ved det der de skal gå rundt med så man kan se de har det rigtige papirer, det er vi jo ved at indføre nu, sikkerhedskortet. Det har jo taget 4 år og det kan de jo ikke forstå, et halvt år efter de sagde det kom det hvor er de ID kort, jeg sagde de kommer de kommer de kommer vi skal bare lige have lidt tid til at det sker, men nu kommer det så heldigvis men det havde taget længere tid end vi havde regnet med på  bygpladserne.

GJ: Hvordan synes du at regeringen har klaret sig i de 4 år?

JJ: Jamen jeg synes at regeringen gør et rigtig godt stykke arbejde, vi blev valgt dengang hvor vi havde en krise, der var der var nogle af de andre partier fra den blå regering som sagde at regningen var betalt vi er ude af krisen, og det var den ikke, den var der endnu, ja man finder så mange underlige bilag rundt omkring og det gjorde vi også, der var mange regninger som ikke var betalt, men nu kan vi se at vis vi tager det sidste halvandet år, så er der kommet mere end 40.000 flere i arbejde, og det er rigtig godt, for det betyder at det begynder at gå opad og så er det at jeg siger, at nu når vi faktisk har fået vendt skuden og det har ikke været nemt, og det har også betydet at nogle at vore udsatte grupper har betalt, for der har været skåret ind til benet og der har været sparet i kommunerne og så siger jeg at nu hvor det går fremad, hvad skal vi så bruge pengene på, skal vi bruge dem på fælles velfærd, lidt bedre ældre pleje flere voksne til institutionerne til social området og til sundhed behandlingen gratis sundheds behandling og der siger jeg ja, ikke til flere skatte lettelser som Venstre, Konservative og Liberal Alliance  og de andre jo siger vi skal der er lidt uenighed og det er måske det vi kommer til at slås om ved næste valg.

GJ: Hvad er din holdning til demokrati og ytringsfrihed?

JJ: Altså demokrati og ytringsfrihed, ytringsfrihed er jo en grundpille for demokratiet, man skal have lov til at sige magten imod, jeg synes, at man kan ikke lave regler for det man må gerne sige, og selv om folk siger nogle ting som er helt hjernedød så bliver man nødt til at lade dem sige det, for man må ikke sige at det må du ikke sige og så går du videre til at sige at det for dumt at sige sådan og når det så er sagt, at ytringsfriheden er jo lavet så man kan sige aktøerne imod og det ville jo være træls at komme til at træde på nogle som ikke er magtfulde, men som er i udsatte grupper, vis man bruger ytringsfriheden til at trampe på handicappede eller muslimerne eller et eller andet, uden at det har en pointe så synes jeg at det bliver ærgerligt og dumt, men man kan ikke lovgive imod det. Så vi bliver nødt til at rejse os op og sige hey, tal ordentlig til hinanden, men det der du siger, du må selvfølgelig gerne sige det, men det er jo de politiske spille regler jo.

GJ: Hvor var du da terroren ramte København?

JJ: Jeg var hjemme i min lejlighed i Gellerup, nej da jeg hørte det første af det ved skyderiet ude på Krudttønden der var jeg hos min far der har et hus i skæring, så sad vi der og kiggede på tv og så lige pludselig kom der et break ind og så tænkte vi hvad pokker foregår der her, og så kørte jeg så hjem lidt senere på eftermiddagen og så kom der så flere meldinger og der var jeg hjemme ved mig selv og jeg vil sige, man bliver jo ekstrem ked af det, ekstremt berørt over at der er mennesker som kan finde på at skyde tilfældige mennesker fordi de deltager i et politisk møde eller at de står vagt for at passe på til en konfirmation, så det er dybt urimeligt at der er folk der gør sådan noget og vi kan jo heller ikke gøre andet end at sende vores tanker til de efterladte i øvrigt også til de politi betjente der blev såret, der var mange politi betjente der gjorde et fantastisk stykke arbejde så han blev pågrebet og nu også efterforsket.

GJ: Grundloven har jo 100 års jubilæum i år, er det noget som du går op i?

JJ: Ja, det er det da, for det er jo ret vigtigt at det er 100 år siden at kvinderne fik stemmeret, og som jeg plejer at sige lidt for sjov, at det har vi bøvlet med lige siden, men det er kun en joke, det er nogle gange lige for at tjekke om gymnasium eleverne at de følger med når jeg har foredrag på Christianborg om grundloven så plejer jeg at sige det her så vis der er nogle af dem der opdager det, så vågner de lige op så kan man se at de stadig væk høre efter. Det er et vigtigt, vigtigt punkt, og man kan sige, at dengang var det jo næsten at der var det jo helt eksotisk, der var det noget helt nyt at kvinderne skulle have stemmeret i dag kunne vi jo ikke forestille os at der ikke var stemmeret til kvinderne, den første kvindelige statsmininister vi nogle sinde har haft og det er vi utroligt stolte af og der er rigtig mange der går rigtig godt når vi har ligestilling i Danmark, men det er stadig noget som ikke er som det skal være, så vi kan da lige så godt bruge 100 års jubilæet til at sige hov vi skal lige have ordnet ligeløn for kvinder der ikke får det samme som mændene men som har samme arbejde som dem.

GJ: Hvorfor tror du først at kvinderne fik stemmeret for 100 år siden?

JJ: Man kan jo sige, det er kun 150 år siden at man overhovedet fik lov til at stemme, indtil da var det jo bare kongen der bestemte, så man kan jo sige det, at der troede man jo ikke at nogen skulle have nogle der havde omløb i hovedet eller ville sige at det var meget bedre at jeg bestemte. Så jeg er sikker på at det er det rigtige at vi har besluttet, problemet var bare, at vis man ikke var enig med ham så var det ikke så vigtigt. Nej jeg ved ikke, kvindernes stemmeret kom jo ret hurtig til Danmark vi var jo de første som førte det frem, og derfor kan man sige at den gang man lavede grundloven, der sagde man jo at folk skulle være over 30 før man kunne stemme, man skulle være mand og man skulle have mange penge, man gav jo heller ikke stemmeret til folk der var arbejdsløse, så man kan jo sige at der er rigtig mange ting der har ændret sig i vores opfattelse af demokratiet, og jeg tror da, at fra gamle dage  har det været de stærkeste der bestemte. Og de stærkteste i gamle dage var jo også de rige og de adelige og man kan sige, vi kæmper jo stadig i mit parti for at  sikre at det ikke er pengepungen der bestemmer hvor meget man bestemmer om man så må sige og der er det jo den demokratiske medbestemmelse ad den vej.

GJ: Synes du at der nogle ting der skal ændres ved grundloven?

JJ: Ja, jeg synes vores grundlov er lidt gammeldags,  jeg synes det er lidt gammeldags at det er ledere og regeringen der udpeger ministrer, men jeg må også sige, at jeg har det sådan lidt at det er et stort problem for os, der er mange ting i vores samfund som skal laves om,  men først som er et større problem, så holdt den politiske dagsorden  tilbage til grundloven, så det er meget sjovt når man læser om vores grundlov i de andre lande i verden så er de bestemt ikke særlig demokratiske på papiret, fordi der er det netop regenten altså dronningen som bestemmer alt der bestemmer for meget, det gør hun så ikke i virkeligheden, det gør hun så ikke alligevel,  det er bare fordi sådan plejer vi at gøre det, jeg synes at vores kongehus gør et pænt stykke arbejde, når man nu har et kongehus så synes jeg de gør det godt, jeg er for eksempel imod at man er berettiget til at arve en position som de har, men jeg synes at de gør det udmærket og jeg synes der er mange ting som gør der skal laves om, dronningen ser lovgivningen og skriver under, men bortset fra det synes jeg at hun er en fremragende repræsentant for vores land.

GJ: Det er hun. Det er politikere der har lavet og bestemt paragrafferne i grundloven, var det ikke en ide at lade befolkningen lave grundloven?

JJ: Jo, det kunne man godt, det er sikkert også en diskussion nu her hvor der er 100 års jubilæet, jeg kunne forestille mig at der var mange der havde gode ideer om hvad vi skulle lave om. Grundlæggende set afspiller grundloven jo bare at den er meget gammel, den er også lidt svær og forstå når man læser den som almindelig menneske, der er mange ting som virker som en lille smule old nordisk, jo befolkningen skal jo høres og heldigvis kan man jo også diskutere med befolkningen og man bruger rigtig mange kræfter og resurser på at få folk til at stemme, det gjorde også at flere af dem der havde stemmer på kanten, nogle af dem på kanten af samfundet nogle af de grupper, få dem med over i fælleskabet, de der ting kan man jo sagtens gøre, også selv om man ikke laver om på grundloven. Det er derfor jeg synes at det er det vigtige sted at få arrangeret nogle møder hvor man diskutere konkret politik. End at skulle diskutere grundloven det kan godt lyde lidt stiff.

GJ: Jens, kunne du tænke dig 4 år mere på Christiansborg?

JJ: Det kan du tro, men det er jo århusianerne der bestemmer det, men jeg stiller mig op og kæmper for det jeg tror på og så er det jo vælgerne der bestemmer om jeg skal have en tur mere.

GJ: Jeg vil sige dig rigtig mange gange tak fordi du gad og være med.

JJ: Ja, i lige måde, tusind tak for i dag.

GJ: I lige måde.

Grundlovsinterview med Fatma Øktem

Af Gitte Helle Jensen, 26/5/2015

Gitte Jensen: Fatma hvornår blev du interesseret i politik.?

Fatma Øktem: Det tror jeg at jeg først blev i 2005-6,  men ellers har politik altid interesseret mig. Men jeg blev meget aktiv og bevist om det omkring 2006 tror jeg.

GJ: Hvad var det der trak i dig som du ikke synes var godt nok eller hvad?

FØ: Lige netop, jeg synes ikke at man kan tillade sig og blive ved med at kritisere, vis man er utilfreds med noget, så kan man kritisere det et par gange og er man stadig utilfreds, så synes jeg at alle pile peger mod en selv og hvad man kan så gøre, og jeg valgte så at smøre armene op og sige, jeg vil gerne have et friere og rigere Danmark, jeg er liberal og jeg vil gerne have et mere liberal Danmark og hvad kan jeg så gøre, ja så kan jeg selv holde fanen højt og gå ind i kampen og det så det jeg valgte.

GJ: Hvordan er det at være gift med en politiker som er i samme parti som dig selv?

FØ: Det er dejligt, det er faktisk meget dejligt, for jeg tager typisk afsted mandag aften så tager jeg til København og så er jeg der til fredag. Sådan er det for det meste, og det er rigtig rart at bo sammen med en der ved hvordan det er at være i politik, det er et fuldtids arbejde, det er faktisk ikke engang fuldtid det er alt min tid for jeg har ikke engang fritid. Når man laver det man elsker, så er der ikke rigtig noget der hedder fritid, jeg tager mig tid til at læse en bog, jeg tager mig tid til at løbe en tur eller gå i biografen med Bünyamin. Men jeg er rigtig glad for at jeg han ved hvordan politik er, det skal lige siges, havde jeg været hjemme, er han jo ikke hjemme, han har lige så travlt i hverdagen som jeg er, det gør bare at vi forstår hinanden bedre.

GJ: Hvad betyder det for dig at være folketings medlem?

FØ: Det  betyder faktisk rigtig meget for mig,  jeg er meget bevidst om at det er en opgave som jeg har til låns, så længe at østjyderne vil vise mig den tillid, det betyder meget for mig for det handler om tillid, for hver eneste personlige kryds er jo en tillidserklæring til mig det betyder meget for mig og det er også derfor at jeg meget bevidst  at jeg har mit fundament herovre, jeg er født i Aarhus og har boet i Aarhus hele mit liv. Det er meget vigtigt for mig at jeg har min faste gang i Østjylland  fordi  jeg  gerne vil være en repræsentant, en stemme  for Østjylland  på Christiansborg. Så den tillid gør jeg meget for at det ikke må briste på nogen punkt.

GJ: Jeg har læst et sted, at du skulle dele din kandidatur med din mand, hvordan var det ?

FØ: Ja, vi brænder jo begge to for det, og nu har Bünyamin jo så fundet frem til at det er det lokale at han synes at det er det at han synes at han allerhelst gerne vil,  men det er da rigtig nok, jeg slog ham ved sidste valg, selv om jeg siger at jeg ikke går ind for vold, så siger jeg jo at jeg har slået min mand. Jeg snuppede det mandat der var,  det rigtigt, det var sjovt, fordi vi begge to ønskede det bedste for hinanden, samtidigt, men vil også gerne hver især vinde.

GJ: I år er det 100 års jubilæum for grundloven, hvad betyder grundloven for dig?

FØ: Grundloven er jo fundamentet for alt hvad jeg laver til daglig, grundloven betyder enorm meget for mig, når jeg viser rundt på Christiansborg, gør jeg meget ud af at fortælle noget om vores grundlov, jeg synes at vi bor i et så fantastisk et land at den for 100 år siden eller allerede i 1849 trådte til, det gjorde den faktisk på en måde der fortæller meget godt hvordan vi danskere vi er. Ikke en næse blødte, der var ikke et oprør på den måde, stille og roligt blev vore demokrati indført. Så den betyder rigtig meget for mig, for i dag 2015 kan vi jo se at der er mennesker der mister deres liv fordi de gerne vil have lov til at præge og det er ikke sikkert at de kan, fordi det er ret tit sådan nogle korrupte lande som de bor i, så de kan ikke og det betyder ikke engang noget, men bare det at få lov til at sætte et kryds er der mennesker der mister deres liv på den måde. Vores grundlov den kom til der i 1849 og jeg må sige at den har sin forretning i fuldt flor. Og er fundamentet for alt det vi laver, selvfølgelig blev den ændret for 100 år siden, en af de første ændringer der har været i vores grundlov da den trådte til, den blev mere ligestillet og det er jeg jo rigtig glad for som ligestillings ordføre og der er et kæmpe maleri inde på Christiansborg inde i samtaleværelset og der er en masse mænd, og der er en der står sådan her og der er en anden står sådan her, nogle er bekymret og andre er begejstrede det var den dag hvor man vedtog at kvinderne skulle have stemmeret, hvor jeg synes at vores grundlov også ligestillede mænd og kvinder. Jo den betyder meget for mig, det er fundamentet i vores demokrat som jeg værdsætter meget meget højt.

GJ: Hvorfor tror du først at vi fik stemmeret i 1915?

FØ: Ja, det er jo et godt spørgsmål, det var der jo mange der ikke havde, det var jo ikke kun kvinderne der ikke havde, de kriminelle havde heller ikke, de fattige havde heller ikke og dem der var lidt sindsledelse havde heller ikke og så videre, det skulle jo starte et sted kan man sige, og så startet det med at det var bestemt gruppe mænd over 30 år som havde lidt velstand som kunne stemme. Jeg er glad for at vi gradvis er blevet bedre og bedre til at ligestilles, og så kan man jo altid bagefter komme og sige hvorfor kom det ikke fem år før, til det lokale valg i 1909 der måtte kvinderne jo stemme til det lokale valg for første gang, men det var i 1915 at de både måtte stille op og stemme til folketinget, det kunne godt være kommet før, men jeg er nu glad for at det er kommet og at det er 100 år siden og ja, det synes jeg er værd at fejre.

GJ: Har du nogle forbilleder inde for kvindelige politiker?

FØ: Ja, jeg har mange, vis jeg nu må tage en af de ældre som mange synes var en kynisk  kvinde så  synes jeg faktisk at hun er en meget sej kvinde, det er Margaret Thatcher der for mig virkelig turde at tage nogle beslutninger, det handler ikke om at jeg er enig eller uenig, Jeg er så enig i meget af det hun gjorde, og uenig i noget af det også. Men det handler faktisk om at hun turde være sine missioner tro, og var ikke bange for at være upopulær, for hun var meget tro ved det hun selv stod for og til enhver tid kæmpede for det så. Af datidens politiker er det Margaret Thatcher uden tvivl,  og nu synes jeg at vi har ret mange fremragende politiker i folketinget, og jeg håber da at jeg selv er en af dem, men jeg synes at vi har mange dygtige kvinder, gud ske lov skelner vi ikke så meget mellem mænd og kvinder mere, men jeg har altid haft en stor beundring af mennesker, der ikke bare vælger at bøje sig med hvad flertallet siger, men turde være sig selv tro, og sine missioner og det man nu selv står for og være det tro og det er jo også sådan set det man beder vælgerne stemme på  det er en personlig stemme og det er derfor vi gerne vil have at folk stemmer personligt. Så er det jo også det at man som person kan leve op til det., og kan være sig selv tro med sine missioner.

GJ: Synes du ikke at det var på tide at det var befolkningen som fik lov til at bestemme paragrafferne i grundloven?

FØ: Jeg synes ikke at vi skal pille vil grundloven, jeg synes faktisk at grundloven giver os en stor frihed til at lave vores lovgivning derefter, ved lovgivning er det jo folk som er med, for det er ligesom dem som stemmer på dem som kan være med til det. Så jeg synes faktisk at alt i alt, så er jeg meget tilfreds med det den er på, for vores demokrati, er ikke fra nedenfra og op, men oppefra og ned så det er stadigvæk folk, og græsrødderne og den menige dansker, der går ind og blander sig og som bestemmer hvem der skal være beslutningstager. Det er jeg meget meget stolt af og det må man for guds skyld ikke pille ved synes jeg.

GJ: Hvor var du da terroren ramte København?

FØ: Jeg var hjemme, det var 14. februar ja, jeg sad faktisk hjemme og jeg fulgte med sekund for sekund og det gjorde jeg sådan set hele dagen og hele natten, jeg havde meget svært ved at sove den nat, jeg fulgte med på Twitter hele tiden i udviklingen, jeg synes at det er meget ubehageligt. Det var noget som ramte os helt inde, os alle sammen, vores fundament blev ramt, jeg var hjemme, jeg sad sammen med Bünyamin og vi fulgte med. Ja, jeg synes at det var en frygtelig dag, jeg var ked af det, jeg var såret, jeg blødte, men jeg var også vred, jeg var meget vred,

GJ: Jeg havde det på samme måde, vi var inde og høre Bünyamin holde tale om søndagen, det var en rigtig stærk tale.

FØ: Tak, det vil jeg sige videre til ham. Det ramte os selvfølgelig, jeg blev ramt som menneske, jeg blev ramt som politiker og jeg blev ramt som dansk politiker og jeg blev ramt som dansker, men jeg blev også ramt som muslim, for jeg er jo muslim, så jeg blev ramt lige en ekstra gang mere end mange andre. Jeg synes at det var frygteligt at det på en eller anden måde blev begået i min religions navn, så jeg følte mig lidt ekstra ramt.

GJ: Hvad føler du om Islamisk Stat ovre i de andre lande? Er det noget af det samme eller:

FØ: Det er noget af det samme, jeg mener så også derfor, og jeg har flere gange været ude at sige at de moderate muslimer skal tage afstand fra det og tage islam fra de mennesker, jeg tror at vi muslimer som har et moderat syn på religion og kan adskille religion og politik og så videre, for vis det er en der skal tage religionen ud af kløerne på dem, så de ikke fremstår som muslimer, for i min verden, kan man ikke både sige at man elsker Gud og hvad Gud har skabt og så på den anden side slå ihjel, de ord kan ikke være i samme sætning synes jeg. Og derfor er det også et kæmpe overgreb på min religion, og på islam, som er mange, mange, mange menneskers religion, så derfor ligger der en opgave særligt til os og tage den tilbage og modsige de mennesker. Og det er også  derfor, at det er en helt særlig kamp for mig, ved siden af alle mine politiske teologier, at dem som ikke vil vores særlige demokratiske værdier, dem der ikke ønsker at leve og indordne sig efter dem de har andre muligheder og det skal de tage og benytte sig af, for Danmark bliver ikke det land som de ønsker, og det skal det aldrig blive, og det vil jeg til sidste sekund kæmpe for at det aldrig nogensinde bliver. Så jeg har ikke andet end afsky overfor de mennesker.

GJ: Synes du at sikkerheden for Danmarks befolkning er stor nok når vi taler om terror?

FØ: Jeg synes faktisk, at selvfølgelig skal vi hele tiden være på forkant, tingene skal ikke ske og så skal vi komme med løsningen efterfølgende, vi skal være på forkant, og derfor må vi godt tænke lidt ydereligere, vi må godt tænke på vores daglig dag, og det har vi gudskelov gjort, der er jo rigtig mange attentater der er blevet stoppet eller tiltag som er blevet stoppet som vi ikke mærker som befolkning, fordi vi har så god en overvågning og PET og politiets arbejde men igen, vi skal hele tiden udvikle  os, for det gør de også, de bliver ved med at tænke videre, og vi skal være et skridt foran dem,  hele tiden så jeg synes at vi har en god sikkerhed uden at folk bliver generet, vi skal jo fortsat være frie, vores frihed skal jo ikke berøves fordi der er nogle der vil ufrihed så det er vigtigt både at sørge for at den enkle føler sig fri, og samtidig at den enkle er i sikkerhed og det betyder jo at nogle behøver at holde lidt øje med os så vi kan være det den balance er kniv skarp, fordi vi skal ikke begrænse danskernes frihed og samtidig med at vi skal øge sikkerheden. Og det er noget som vi hele tiden skal være på forkant med og vi er godt med og vi skal blive ved og som sagt, skal vi hele tiden være et skridt foran dem som vil lave noget i Danmark som de ikke skal vi skal være foran så vi kan afvæbne dem gang på gang. Som vi også allerede gør.

GJ: Hvordan ser din fremtid ud Fatma?

FØ: Jamen så, ser det sådan ud at, at jeg får lov til at sidde i politik så længe som jeg har noget at byde på, og den dag jeg ikke har, så håber jeg at jeg for det første selv er klar over det, fordi så skal jeg  nok selv træk mig, men ellers håber jeg at der er nogen som lige vil prikke mig på skuldreren, jeg synes at skal man lave det som jeg laver vis man har noget på hjertet, det synes jeg stadigvæk at jeg har, men jeg håber at får en periode mere minimum, og for lov til at arbejde lidt mere, fordi den her periode er også når man er ny, man skal lige vænne sig til tingene, du skal lige ind i det. Jeg synes jeg er kommet godt ind i det, jeg synes jeg er kommet godt efter det, og kunne godt tænke mig at arbejde lidt mere med politik så jeg håber at jeg får en omgang mere i hvert fald og tillid af Østjyderne og så at jeg er der så længe jeg har noget at byde på.

GJ: Hvor meget ytringsfrihed synes du at vi skal have i Danmark?

FØ: Der skal ikke være nogle grænser for vores ytringsfrihed, ytringsfrihed betyder ikke ytringspligt, så det betyder ikke at man har pligt til at udtale sig om alting, men har man noget på hjertet, har man noget at man gerne vil, så skal der heller ikke være nogle begrænsninger, for at man må sige det eller ej, det er det som er så godt i vores land, at vi slå ikke hinanden ihjel fordi at vi er uenige, vi diskutere vi slås med argumenterne, vores kuglepen vores computer, vi skriver ord, vi siger det, vi tegner det, og det skal der være plads til. Men jeg synes også at man skal have den indre vilje, så vis du ikke har noget du vil sige så lad være med at udtale dig. Det synes jeg er vigtig og vi er heller ikke nødt til at provokere nogle mennesker. Altså har vi noget vi gerne vil ud med så skal der være frihed så vi ikke skal holde os tilbage, men vi skal ikke gøre det for bare at ødelægger det for nogle andre eller bare for at svine nogle andre til det er så misbrug af ytringsfriheden vil jeg sige og det er lige så grim som begrænsningen. Så for mig kan ytringsfriheden ikke gradbøjes. Det er et af de vittigste friheder vi har og så kommer man jo ind på et talesprog der hedder jeg vil gøre alt for at bekæmpe de holdninger, men jeg dø for at have ret til at sige din mening.  Og sådan har jeg det også, den er så vigtigt et område, den må ikke misbruges.

GJ: Jeg vil sige dig tusind tak Fatma, fordi du har taget dig tid til at komme i dag, tak skal du have.

FØ: Selv tak, det har været en fornøjelse.

Keld Heick: TV2 Charlie's 10 års fødselsdag

Af Dennis Sørensen, 22/9/2014.

Dennis Sørensen: Keld, i dag er det TV 2 Charlies fødselsdag, kan du fortælle noget om hvad for nogle af dine sange du synger i showet?

Keld Heick: Ja, det kan jeg godt, jeg kommer til at synge noget Four Jacks, der synger vi ”Mød mig på Capri” mener jeg, nu skal jeg passe på at jeg ikke bytter rundt på dem, for vi har jo også et nytårs show som vi jo optager samtidigt i dag. Så skal jeg synge i Kor Tenor, hvis du ved hvem det er?

DS: Nej, det ved jeg ikke.

KH: Nej, det er Johnny Reimar, Jarl Friis Mikkelsen og mig, og så kan jeg fortælle, at vi undervejs snyder lidt, men mere vil jeg ikke røbe.

DS: Hvordan var det for dig at spille med The Beatophonics.?

KH: Jamen jeg holder meget af at spille med Beatophonics, det er jo de sange, jeg lærte som teenager, og den musik man hører som teenager, den bliver altid siddene og man hører dem altid. Det man holder af som teenager, det bliver ved med at følge én. Når man synger de her rock numre, så bliver ens sjæl jo 20 år yngre.

DS: Kommer der en sæson mere af Top Charlie?

KH: Det tror jeg ikke  der gør, vi laver jo en Top Charlie i Parken, og det bliver sendt på et senere tidspunkt på TV 2 Charlie. Jeg tvivler på at det kommer igen, men man kan jo aldrig vide.

Keld Heick

DS: Keld, kommer der en dvd med 2x Heick show?

KH: Det gør der ikke desværre, det er fordi den kommer på TV2 Charlie, den er optaget, og den bliver sendt i løbet af efteråret. Den kommer ikke på dvd, da vi har nogle problemer med rettigheder til nogle af sangene, så det må vi desværre springe over. De må gerne vise den på tv, men må ikke sende den ud på dvd. Så skal vi ud i en retssag, og det vil vi helst ikke.

DS: Keld, synes du, at du har skrevet de største hits?

KH: Ah, der er jo mange der har skrevet hits, og jeg har da heldigvis skrevet nogle stykker. Men der er jo sørme så mange dygtige komponister, så i øjeblikket  synes jeg at Rasmus Seebach er en fremragende sangskriver og komponist. Jeg nyder rigtig meget at høre Rasmus og synes at han er en rigtig god oplevelse og han er langt den bedste som vi har herhjemme i Danmark.

DS: Keld, så vil jeg sige dig tak fordi du tog dig tid til at være med.

KH: Jamen det var sørme så lidt Dennis.

 

Musik & Medieværkstedet

Musik & Medieværkstedet • Tomsagervej 25-27 • 8230 Åbyhøj • Tlf.: 27 29 60 73 • E-mail: jespergadegaardmm@gmail.com

Musik & Medieværkstedet er et tilbud under FO Aarhus.