AGF Esport. Det er navnet på en ny dansk esports-organisation skabt i samarbejde mellem AGF, Esport Service og softwarevirksomheden Systematic. AGF Esport får hovedkvarter hos AGF i Ceres Park & Arena og vil med talentcentrer rundt om i landet fokusere på talentudvikling – i første omgang indenfor Counter-Strike og FIFA.

Et nyt esport-projekt har i dag set dagens lys i Aarhus i skikkelse af AGF Esport. Bag den nye organisation står AGF, Esport Service, der arbejder med undervisning og træning, samt den århusianske softwarevirksomhed, Systematic. De tre har i fællesskab stiftet AGF Esport ApS, der skal drive den nye organisation, som i dag blev præsenteret på et pressemøde hos Systematic i Aarhus.

AGF Esport kommer til at fokusere skarpt på udviklingen af talenter fra en helt ung alder. AGF Esport har således en række kraftcentrer i form af aftaler med efterskoler rundt om i landet – herunder Rydhave Slot Efterskole, der regnes for landets bedste esport-efterskole.

– Skulle AGF involvere os i esport, var det væsentligt for os, at det var et anderledes og nytænkende projekt. Det har vi nu fundet, og sammen med Systematic og Esport Service glæder vi os til at opbygge noget nyt og unikt i Danmark, siger direktør i AGF, Jacob Nielsen, som ser frem til samarbejdet med Systematic og Esport Service.

Besøg AGF Esport på deres hjemmeside.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *