Af Gitte Nielsen

De Første 100 År af Jacob Wendt Jensen er en biografi om Matadors mor, Lise Nørgaard, som handler om hendes liv, fra hun bliver født, til året før hun bliver 100 år. Det er en flot bedrift at blive 100 år, men hun har også gjort det bedste for at holde sig selv i form og vigør. Bogen handler om, hvilke for tanker hun gør sig for fremtiden, og også hvordan hendes fire børn tog det, da hun blev skilt fra deres far for at følge sin karriere som journalist i stedet for at være hjemmegående husmor, som man jo egentlig skulle være på den tid. Hun har altid været fremme og kæmpe for ligestilling mellem kønnene på arbejdspladserne, og hun var en af de første som kom på en af de store aviser som kvindelig journalist.

Lise Nørgaard fortæller om sine andre tv-serier som altid blev sammenlignet med Matador og ikke blev så populære som den, blandt andet fordi folks forventninger var for store og troede at det blev det samme som Matador. Hendes egne børn har ikke glemt, hvordan hun tog fra dem da de var små og boede hos deres bedsteforældre, indtil hun bliver gift med sin anden mand Jens Nørgaard og endelig får en ny lejlighed. Så er det endda kun to af børnene som flytter ind, mens de andre to er der i weekender. Børnene der i dag tæller tre døtre kan stadig blive sur på deres mor når det drejer sig om dengang. Mens hendes børnebørn og oldebørn elsker hende højt og kan få hende med til alt og hun siger også selv at hun bliver blødere med årene som mormor og oldemor.

I dag er hun pensionist og holder heller ikke foredrag mere, men skriver stadig arktikler til Korsbæk på Bakken som blev opført i 2015. Hvis man er fan af Lise Nørgaard skal man helt sikker læse bogen. Jeg vil gerne give den  3 ud af fem stjerner, den er let læselig og nem at forstå og der kommer altid nyt frem når man læser biografier af eller om Lise Nørgaard.

Forfatteren har i øvrigt skrevet biografier om Ove Sprogøe, Victor Borge og Nina Van Pallandt (Nina og Frederik).

⭐⭐⭐

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *