Den 26. april 2018 var min mand Danny og jeg inde og se Michael Learns To Rock i Rytmisk sal i musikhuset i Aarhus. Det var en koncert som vi havde set frem til med spænding, for vi havde ikke hørt dem spille live før.

Vi blev ikke skuffede, første afdeling var helliget de nye numre fra deres nye album Still og de spillede også akustisk, det vil sige uden strøm, og det var faktisk rigtigt smukt at høre på. De startede godt nok med hittet ‘Reason To Why’ men fortsatte så med de nye numre.

Sange som ‘The Best In Me’ var en meget stille ballade og forsangeren sagde også at de ikke kunne begribe hvorfor de havde kaldt sig Michael Learn To Rock, for alle de hits de havde fået var ballader og de var derfor blevet sat i bås som et balladeband hvad de meget gerne ville ud af.

‘You look around’ er også fra den nye cd og en danse venlig en af slagsen desuden kom ‘Our last summer’,  ‘stranger in my heart’ og et par stykker andre.

Hvis i kunne tænke jer at købe den nye cd, skal i købe den inde på deres hjemme side, den er ikke i handel andre steder, hvad vi ikke kan forstå. De spillede også et country nummer som jeg desværre ikke husker navnet på.

I anden afdeling kom så nogle af de sange som vi havde ventet på og det havde resten af salen nok også og der var totalt udsolgt. De spillede faktisk deres aller første single ‘I can carry on’ og så fulgte, en af mine yndlings sange ‘That`s Why You Go Away’, ‘Diggy to love’, ‘angel eye’s og så kom selvfølgelig også ‘the actor’, de skulle bare spille en akkord så var folk oppe at stå og synge med og  ‘some day some where’. De sang også ’25 minutes’.

Pludselig gik guitaristens guitar i stykker og så foreslog de at de spillede lidt klassisk musik imens, det var folk ikke helt med på men de startede på ‘eine kleine nachtmuzik’ og lige pludselig kom guitaristen tilbage og så kom der pludselig rock oven i og det lød bare så fedt. De sluttede med en af mine favorit sange ‘Diggy to love’ og pludselig var to timers nostalgirejse færdig.

Jeg vil gerne give koncerten 5 ud af 6 stjerner, får i chancen så gå ind og hør Michael Learns To Rock det vil i ikke fortryde.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *