Musik & Medieværkstedet

Musik & Medieværkstedet • Tomsagervej 25-27 • 8230 Åbyhøj • Tlf.: 27 29 60 73 • E-mail: jespergadegaardmm@gmail.com • Booking af bands: Kontakt Brian Laurie: 21 68 58 33.

 

Praktikbeskrivelse

 

 

Beskrivelse af praktikstedet:

 

Institutionens navn: Musik & Medieværkstedet

Adresse: Tomsagervej 25

Postnr. og By: 8230 Åbyhøj

Tlf.nr.: 29203566/29276073

Institutionens E-mail:  jespergadegaardmm@gmail.com

Hjemmeside adr.:  http://www.musikogmedie.dk

Institutionsleder: Brian Laurie

Kontaktperson for praktik i pæ-agoguddannelsen: Jesper Gadegaard

Privat:  Projekt under FO-Aarhus

 

 

Institutionstype/foranstaltning

 

a) Antal børn/unge /voksne: 20

b) Aldersgruppe: 26-55

c) Antal stuer / afdelinger: 1 musiklinie, 1 medielinie.

d) Åbningstid 8:30 – 14:30 (+aften/weekend spillejobs)

 

 

Institutionens formål

 

jf. lovgrundlag.

Folkeoplysningsloven:

§ 7. Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i undervisningen at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder. Sigtet er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage an-svar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

 

 

Karakteristik af brugergruppen:

 

Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe.

Musik og Medieværkstedets brugere nævnes i denne beskrivelse som studerende.

Musik og medieværkstedet har pt 10 musikere og 10 journalister ansat i vekslende arbejdsti-der. Alle med fysisk og/eller psykisk udviklinghæmning, heriblandt autisme, downs syndrom, mild retardering og pradar willi syndrom. Stedets studerende er velfungerende og selvhjulpne i meget høj grad.

Vi er selektive i ansættelse af vores studerende, da vi vægter trivsel 100%. Voldelig adfærd hører ikke hjemme på Musik og Medieværkstedet

 

 

Arbejdsmetoder:

 

Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddan-nelsesplanens videns- og færdig-hedsmål).

 

”Alle er et geni. Men hvis man dømmer en fisk efter dens evne til at klatre et træ, vil den leve hele sit liv i troen om at den er dum” – Albert Einstein.

 

Musik og Medieværkstedets fineste opgave er at støtte op om den enkelte studerendes indre glød – hvad end det måtte være, og forsøger at indramme interessen i enten en musiks og eller inden for medieteknisk tilgang. Vi er en dynamisk størrelse, og dagene er sjældent ens. Stedets studerende er ansatte, og stedet fungerer mere som arbejdsplads end som institution (i ordets umiddelbare forstand). De studerende kommer fordi de har lyst, hvilket det pædago-giske arbejde bærer præg af. Pædagogisk arbejder vi med at udvikle de studerende i deres fag og interesser, og har en dyb respekt for at det er den studerende selv der laver research og laver arbejdet.

 

Der forekommer dage hvor opgaverne er for store for de studerende, og det er fuldstændigt i orden.

 

De studerende har forskellige opgaver i huset. En er pedel, en anden fotograf. Flere laver lokal journalistik. En del spiller musik i husets to orkestre; Lasse Lindholm Band (tidligere Øl, Pølser & Popcorn) & Jeanette og Rødderne. De to bands er hovedansvarlige for at bibevare Musik og Medieværkstedets frihed til selektivt at give sig i kast med diverse projekter, idet de står for den økonomiske indtægt, der er nødvendig for at drive et værksted på den måde vi gør. En helt tredie bruger sin arbejdstid på at studere rapmusik, hvilket kulminerer hver fredag i en studiesession i Musik og medieværkstedets professionelle lydstudie.

 

Har du som studerenede brug for faste rammer, faste tider, regelsæt og orden, opfor-dres du til ikke at ansøge om en praktikplads hos os.

Men trives du i kreative processer kan vi være perfekt for dig. Musik og medieværkstedet invi-terer til at være kreativ i en frihed der er sjælden i Danmarks handicapinstitutioner.

 

 

Ansatte

 

(pædagogiske faggrupper, andre faggrupper)

2 pædagoger + 1 grafiker. Se her for detaljer.

 

 

Praktikvejlederens kvalifikationer:

 

Pædagogisk grunduddannelse:      [X]

PD modul i praktikvejledning:        [X]

Diplomuddannelse                           [  ]

Andet/ andre uddannelser:              [  ]

 

Navne: Jesper Gadegaard

 

 

Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt:

 

Diverse kontaktpersoner i Århus kommune, Silkeborg kommune, Djurslands kommune. FO aarhus, Aarhus’ hjemløseforbund, blindesamfundet, Sager der samler, Djurslands folkehøjsko-le, vores studerendes bofællesskaber og forældre. Tæt samarbejdspartner med Sølund Musik Festival. Frontløbere i et større europæisk musikfællesskab for udviklingshæmmede; ’Music Unites Europe’.

 

 

Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse:

 

PT har vi kun mulighed for at ansætte studerende i øvelsespraktik, hvorfor der også kun er udarbejdet praktikstedsbeskrivelse hertil.

 

 

Arbejdsforhold

 

Forventes den studerende at ar-bejde alene?

Der kan forekomme situationer hvor den studerende skal arbejde alene.

 

Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan?

I mindre grad. I kørsels situationer – en enkelt studerende med ’pradar willi syndrom’ hentes og bringes mandag – torsdag fra dennes bopæl. En anden hentes og bringes grundet manglen-de syn ved ’Komptence Center Nord’ tirsdag – torsdag. Den pædagogstuderende kan blive bedt om at køre.

 

 

Øvrige oplysninger

 

Den pædagogstuderende SKAL have kørekort (alm. B-kørekort), og have mod på at sidde bag rattet i en større bandbus.

 

 

Uddannelsesplan

 

Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen §9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen.

 

 

Specialiseringsmuligheder:

 

Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmulighe-der. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen.  Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde)

 

                                                                              Primær:                    Sekundær:

• Dagtilbudspædagogik                                     [  ]                              [  ]

 

• Skole- og fritidspædagogik                            [  ]                              [X]

 

• Social- og specialpædagogik                         [X]                              [  ]

 

 

Valgfagsområder:

Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen.

Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen?

 

1) Kreative udtryksformer.                                    [X]

2) Natur og udeliv.                                                [  ]

3) Sundhedsfremme og bevægelse.                  [  ]

4) Medier og digital kultur.                                 [X]

5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri.    [X]

6) Social innovation og entreprenørskab.        [X]

7) Kulturmøde og interkulturalitet.                    [X]

 

 

Uddannelsesplan 1. Praktik (Grundfagligheden)

 

Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis.

 

Vidensmål: Den studerende har viden om praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædago-gisk praksis, herunder om pædagogiske metoders ef-fekter, evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer og såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde.

 

Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?

(fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?)

 

Handicapforståelse, forståelse for den enkelte studerende og dennes virkelighed er altafgørende. Lysten til at erfare sig handicapforståelse og lære MENNESKET at kende er.

 

Viden om handicappedes plads i samfundet. Viden om Danmarks, og især Århus’ historik inden for forståelse, accept, respekt af handicappens kultur og plads i samfundet/lokalsamfundet.

 

Eventuelt undersøg ’Byrde/medborger’ konflikten.

 

En enestående mulighed for at arbejde med talentfulde, kompetente udviklingshæmmede. Vi kan tilbyde en praktik i et dejlig roligt miljø hvor kreativitet og trivsel er det vigtigste. Som studerende har du mulighed og plads til at udvikle dig professionelt ved at deltage aktivt i værkstedets daglige pædagogiske virke, i et hjertevarmt familiært miljø.

 

Den studerende har mulighed for at være undersøgende omkring tilrettelæggelse af diverse projekter og spillejobs på det organitoriske niveau, samt opleve hvordan man kan være guidende overfor stedets studerende og mindske/eliminere de mange stressfaktorer der kan forekomme. Hvordan man med sprog, holdning og kropsprog kan vende en stressende situation ved at stille de studerende til ansvar for egen virkelighed. ”hvad vil DU gøre ved det”?

 

Egentligt dokumentation forekommer ikke traditionelt. Det er op til den enkelte ansatte at reflektere over egen praksis. Det er ligeledes op til den enkelte ansatte at være opsøgende i forhold til sparring med kollegaer – hvilket forekommer hver dag. Er man i tvivl om noget er vores kultur at man taler om det. Men der føres ikke dagbog, journal eller lignende.

 

Være undersøgende i forhold til stedets usagte kultur. Forslag: Edgar H. Scheins kulturanalyse.

 

 

Angivelse af relevant litteratur:

 

Gårdsanger af en anden verden – en fortælling om musik og kærlighed, Malene Fenger-Grøndahl, 2016.

 

 

Evaluering.

 

Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden:

 

Vi afholder et 2/3 møde i huset, hvor praktikvejleder, praktiklærer, pratikstuderende og en eller flere studerende fra musik og medieværkstedet deltager.

Her vil vi gennemgå den praktikstuderendes foreløbige ansættelse. Vi vil forholde os til den praktik-studerendes evne til at møde Musik og Medieværkstedets studerende på det gældende niveau.

 

 

Organisering af vejledning:

 

a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?:

b) Hvordan og hvornår afhol-des vejledning?

c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vej-ledningsprocessen?

 

a) Uddannelsesforløbet vil blive tilrettelagt sammen med den studerende. Vi skal finde ud af hvor der rører sig i dig, og hvordan du får det bedste og mest muligt af det ud af din prak-tik – teoretisk og særligt praksis.

 

b) En gang ugentligt vil der blive afholdt vejledning, enten i eller uden for huset.

 

c) Portfolio vil blive inddraget i det omfang der giver mening.

 

 

Den studerendes arbejdsplan:

 

Den studerende indgår i værkstedets daglige virke, hvor formålet er at skabe ro og trivsel i huset. Hvordan arbejdstimerne skal placeres, aftales ved opstart. Det foruden tilbydes den studerende at tage med på spillejobs, som oftest foregår aften og weekend.

 

Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution

 

(herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen for-holder sig, hvis der er be-kymring / problemer i prak-tikforløbet)

 

Ved eventuelle problemer under praktikken, vil kontakt foregå i dialog mellem praktikvejeder, studerende og praktiklærer.

 

Download evt. praktikskemaet som Word-fil.