
Jon har gjort det igen, her i maj måned udkom hans 3 solo album som hedder en hel ny mulighed. Igen et album fyldt med finurlige sange og tekster så man bliver rørt og samtidig sidder med et smil på læben.
Den første sang, En Printers Bekendelser, kunne jeg ikke lade være med at grine. For Jon har virkelig givet printeren liv og man kan høre den på sangen. Hvor den fortæller at den kun gider have Premium blæk og ikke bliver gjort ordentligt ren. Genialt siger jeg bare.
En sang som gjorde mig rørt var sangen om Sara. Den handler om Sara, der er træt af at være til grin i systemet. Hun arbejder i sin fars pladebutik, og hun glemmer sine diagnoser når hun hører musikken. For hende er musikken alt i livet og hun kommer op på hesten igen når det hele går i stå.
Den sidste sang jeg vil fremhæve er Sølund-sangen, og den handler om, at lige præcis vores elskede festival er festlig og fyldt med levende musik og mennesker. De har jo 40 års jubilæum i år og det skal fejres.
Vi skal også fejre Jons nye album, og jeg vil gerne give den 6 stjerner fordi den handler om det vi oplever i dag og i det digitale univers.
Gitte Fadøl
******