The Mumes

The Mumes er et brugerband fra Musik & Medieværkstedet bestående af musikere med forskellige grader af handicap. Bandet har eksisteret i rigtig mange år i forskellige konstellationer.

Historie

I 1989 kom det i stand at socialpædagog Brian Laurie startede i en 3 måneders praktik på Lyngåkollegiet i Skejby udenfor Aarhus. Lyngåkollegiet er et bo- og træningssted for unge udviklingshæmmede mellem 18 og 25 år, der flytter på kollegiet når de flytter hjemmefra for at lære de ting, de ikke lærte hjemmefra, såsom at være sociale med folk på deres egen alder og den slags ting.

På Lyngåkollegiet havde de en musikgruppe bestående af cirka 14 udviklingshæmmede, der hver mandag fra kl: 19 til 21 øvede musik. Problemet var, at flere pædagoger skiftedes om opgaven og ofte gav modstridende instrukser, som f.eks. tonearter på sange, der således kunne skifte fra uge til uge. Brian Laurie stod overfor at skulle lave en praktikopgave, og kunne godt tænke sig at den omhandlede musik. Så han spurgte om ikke han måtte overtage musikprojektet på kollegiet, hvilket han fik lov til.

Der var 3 ting, som Brian satte i gang nærmest med det samme. Han havde bemærket at bandet altid spillede i officielle Lyngåkollegiet T-shirts, hvilket for ham var som et stempel der siger “Jeg er handicappet”. Så han foreslog at de i stedet spillede i deres eget tøj, hvilket de gerne ville.

Bandet var dengang meget uerfarent og mødte nemt modgang når de spillede kendte numre af Kim Larsen og lignende, fordi det ikke lød rigtigt. Så Brian foreslog at bandet skrev deres egne numre. På den måde var der ikke noget at sammenligne med, og de kunne få en succesoplevelse med det.

Derefter spurgte han: “Har I ikke lyst til at skifte navn? Er det ikke kedeligt at hedde Lyngå Kollegiets Beboerband?” Der gik en uges tid, og så dukkede bandets guitarist, Danny Nielsen op med navnet Øl, Pølser & Popcorn, hvilket Brian syntes var genialt, for det er da netop de tre ting man finder på festivaller.

Disse ændringer markerede første gang bandet foretog beslutninger som en gruppe, og det var tydeligt, hvilket ejerskab de nu kunne føle overfor projektet. Det spæde frø til spil-selv-kulturen var nu sået. Allerede fra starten af var der fokus på, hvor mange pædagoger der spillede med, og jo færre jo bedre, jo mere prestige.

Efter praktikperiodens udløb foreslog Brian at han fortsatte med at komme på kollegiet hver mandag, så musikprojektet kunne fortsætte, og han begyndte at komme mere i huset som vikar, og skaffede de første små jobs til bandet. I juni 1989 spillede de for første gang på Sølund Musik-Festival. Musikalsk lød det ikke særlig godt, men pædagogisk var det et stort skridt at et brugerband spillede uden hjælp, og Brian svor at han ville gøre bandet til verdens bedste selvstændige brugerband, hvilket førte megen hovedrysten med sig.

Ikke alle i bandet blev ved at spille, men kernen fortsatte, selvom flere og flere var flyttet væk fra Lyngåkollegiet til andre tilbud og bofællesskaber, og i 1992 blev projektet tilknyttet Aktivitetscenter Grimhøj. Brian havde fået en stilling som leder for Café Rosa, som var drevet af udviklingshæmmede fra aktivitetscenteret.

En af Brians kollegaer arbejdede på Stensagerskolen, en specialskole, der skulle arrangere en sommerrejse til en musikfestival i Tjekkiet. Brian foreslog at bandet tog med og spillede på festivalen, og således rejste de til udlandet for første gang.

Bandet fortsatte med at skrive musik, og indspillede i løbet af de næste år deres første CD’er: Hvorfor skal det gå ud over mig? fra 1995, Søndag – God og skidt fra 1996 samt livepladen Live at Mackie’s fra 1999.

Der var på det tidspunkt stor respekt i udlandet for dansk pædagogik, hvilket Brian ikke lod stå uudnyttet hen. “Skal bandet ikke komme og spille hos jer? Så kan I se, hvordan vi gør i Danmark, og jeg kan fortælle om processen.”

En japaner, der var leder for en dansk-japansk venskabsforening kom ofte på Café Rosa, og spurgte Brian om ikke der kunne blive arrangeret en dansk aften for hans 30 institutionsledere, der var på besøg. Brian sagde: “Ok, jeg sørger for frikadellerne, men jeg sætter også bandet på. Og du skal sælge dem til dine kolleger, så de kan komme til Japan og spille.” To dage senere var aftalen i hus.

Turen til Japan var en stor succes, og i løbet af de næste par år besøgte de landet yderligere to gange.

Efter succesen med Japan fik bandet blod på tanden, og snart var de at finde i Grækenland, England og Rusland.

I 2002 trådte trommeslager Lasse Lindholm ind i bandet, først som percussionist og senere bag det store sæt, og i 2003 udgav de den næste cd i rækken, Ålborg Tur Retur.

Sonni Blom Christensen kommer af gårdsangerslægt og imponerede Brian med sine gøglede tendenser med at spille på savblad og grydeskeer. Om ikke han kunne tænke sig at prøve at spille med bandet? Sonni startede i en 14 dages praktik, og her 18 år senere, er han stadig med.

I 2005 udkom det sidste album under navnet Øl, Pølser & Popcorn, med titlen En Rose Til Dig… Der var nemlig en større udskiftning på vej i bandet.

Jacob Jensen Band

I 2006 trådte Jacob Jensen ind i bandet. Hans kærlighed til Kim Larsen og Johnny Madsen og hans evne til at imitere dem gjorde det klart, at bandet måske var klar til at prøve noget andet. Lasse havde overtaget trommesættet permanent nu, og snart overtog Sonni bassen, og med Jacob i front var der kun Danny tilbage fra den gamle periode. Bandet besluttede at skifte navn til Jacob Jensen Band, og begyndte en ny epoke med kopimusik.

Bandet udgav i 2007 CD’en Sange Man Aldrig Glemmer med covers af Gasolin’, Malurt, Johnny Madsen, Poul Krebs og tv•2 blandt andre. CD’en blev en stor succes, og det var tydeligt at bandet var modent til at spille kendte sange.

CD’en blev i løbet af de næste par år opfulgt af flere, til bandet i 2013 kunne afslutte en trilogi.

Bandet optrådte af og til under navnet Langebro, når de spillede deciderede Kim Larsen koncerter, og som Havana, når det gjaldt Johnny Madsen.

Winnie & The Jets

I 2010 fik bandet endnu en værdifuld tilføjelse: Winnie Vilstrup Nielsen (dengang Sørensen), og med hende kom et mere internationalt fokus på repertoiret. Med sange som Proud Mary, Sweet Child o’ Mine, When You’re Gone og Zombie var bandet i konstant udvikling.

Bandet fungerede nu i to konstellationer. Når Jacob sang for og styrede showet var det fortsat Jacob Jensen Band, men der blev også indspillet CD’er og booket koncerter med Winnie i fokus, og sådan blev Winnie & The Jets til.

Lasse Lindholm Band

I løbet af årene begyndte Lasse at synge mere og mere med, mens han spillede trommer, og da Jacob i 2015 valgte at stoppe overtog Lasse rollen som frontmand, og bandet skiftede navn til Lasse Lindholm Band. Senere vendte Jacob dog retur. Winnie tog ligeledes et par års pause ind i mellem, men der var altid nok faste musikere til at holde bandet kørende.

I 2014 indspillede bandet en CD med Lasse i front, kaldet A Dream Come True og i 2016 blev den opfulgt med Just Another Day At The Office. Lasses fokus var meget på engelsksprogede numre, for han havde en god rock stemme og god engelsk udtale.

Music Unites Europe

Fra 2014 til 2019 kørte et internationalt samarbejde mellem Sølund Musik-Festival og en række europæiske handicap bands. The Mix fra Tyskland var med i flere år sammen med United By Music fra Holland og Crazy Mike fra Sverige. Sputnix fra Tyskland og Bali her fra Danmark var også med et enkelt år hver.

Idéen var at musikerne skulle lade musikken kommunikere på tværs af landegrænser i form af seminarer, workshops, indspilninger og selvfølgelig koncerter. Alle lande skulle deltage i hinandens arrangementer og sørge for at arrangere lignende ting på egen grund. De forskellige arrangementer var fordelt over det meste af året, så der var altid noget at se frem til. I Holland var der United By Music’s benefit show i april, så var der Sølund Musik-Festival i juni, Rock an der Wabe i Tyskland i august, Kultur Der Dur i Aarhus Festuge i september og Europakonsert i Sverige i november. Der blev også etableret et blandet band kaldet The Incredible Misfits med en trommeslager fra Holland, en sanger og bassist fra Sverige og med Danny og Winnie fra Danmark. The Incredible Misfits indspillede og udgav en CD i 2017.

Som årene gik faldt flere og flere bands dog fra på grund af økonomiske eller logistiske grunde. Både det tyske og svenske band er siden hen gået i opløsning.

Både Jacob og Lasse var ved at være trætte, og forlod med kort mellemrum bandet i efteråret/vinter 2017. Jon Brændsgaard Toft, der siden 2013 havde været ansat på Musik & Medieværkstedet som mediegrafiker trådte ind i projektet som trommeslager. Hans første show med bandet var i Norge.

Kort efter tiltrådte bassist Miguel Rosario Sørensen, og Sonni, der havde spillet bas siden 2005 hoppede over på rytmeguitar. Brian Laurie var gået på pension året før, og bandet besluttede under ny ledelse af Jesper Gadegaard at det nu var slut med at opkalde bandet efter skiftende forsangere. Så der blev kigget på muligheder. Bandets tilholdssted hed Musik & Medieværkstedet, så der blev lånt et par bogstaver fra begge ord, og The Mumes var nu en realitet.

I 2018 bestod The Mumes af Danny på guitar, Sonni på guitar og sang, Miguel på bas og sang samt Jon på trommer og sang. I denne konstellation indspillede bandet på eget initiativ 4 CD’er, der blev udsendt på streamingtjenester.

Corona

At 2020 skulle blive et af bandets mest succesfulde år lå bestemt ikke i kortene da koncert efter koncert blev aflyst i foråret 2020 på grund af coronaepidemien. Men med sponsorater fra Sølund Musik-Festival og Vellev Fonden drog bandet ud på Tour de Covid-19 i sommeren 2020 til bofællesskaber over hele landet, for når folk ikke kan komme på festival, må festen komme til folket. Og ved at spille for folk dér, hvor de bor, kunne bandet (nytestede selvfølgelig, og på afstand) levere musikken uden risici for publikum.

I juni 2020 spillede The Mumes således 12 koncerter på 6 dage i turens første uge, hvilket blev dokumenteret i en video med klip og interviews fra koncerterne.

Performance Pædagogik

The Mumes er i foråret 2022 indgået i et nyt projekt i samarbejde med Diakonhøjskolen i Højbjerg, der skal kulminere i et brag af et show på Sølund Musik-Festival 2022, hvor rock’n’roll og gospelkor skal gå op i en højere enhed. Grænserne mellem pædagog og bruger udviskes, så bandet og de studerende er på lige fod og må deles om ansvaret for at få projektet til at lykkes.

The Mumes 2022 består af:

Sonni Blom Christensen: bas og vokal
Danny Nielsen: leadguitar
Jon Brændsgaard Toft: trommer og vokal
Winnie Vilstrup Nielsen: vokal og tamburin

Booking: Jesper Gadegaard • Tlf.: 27296073